Virkeligheden har slagside

Kommentar til denne artikel.

Jeg sad nærmest og ventede på den. Det er stadigt almindeligt blandt danske højreorienterede at se Washington Post og NY Times som venstredrejede, 'liberale'. Her Kurrild-Klitgaard fra Punditokraterne:

Det er med til at give en skævhed i formidlingen af amerikansk politik, økonomi og kultur, mener Peter Kurrild-Klitgaard, der sammenligner situationen med, hvis Danmark blev dækket i udlandet af artikler i Politiken for at give indtryk af et skandaleramt land.

At sætte WaPo og NY Times i bås med Politiken må være giftig tale for Seidenfaden, hvis han da har fulgt med. Begge aviser har den samme todelte redaktion som Berlingske: En nyhedsredaktion, som følger begivenhederne neutralt, og en meningsredaktion, der ignorerer nyhedsredaktionen. Både WaPo og NY Times støtter stadig Irakkrigen, og gjorde det fra starten af. Specielt WaPo har været et organ for de neokonservative. De to har bl.a. Charles Krauthammer, David Broder, Robert Novak, Fred Hiatt, Howard Kurtz, Tom Friedman, George Will og Maureen Dowd til at skrive for sig, alle stadigt solide støtter af invasionen, og mange stadig af præsidenten. Det ville svare til, at Politiken havde Lars Hedegaard som fast skribent, eller Berlingske havde Carsten Jensen. Og han holdt ikke længe.

Det, Kurrild-Klitgaard lider af, og mange som ham, er relativisme. Han opfatter WaPo og NY Times som venstreorienterede, fordi de står til venstre for Wall Street Journal. Men siden hvornår er det konservativt at gå ind for tortur (forstærkede afhøringsmetoder), afskaffelsen af habeas korpus, at tolerere ulovlige aflytninger og et galopperende føderalt budget? Siden hvornår er det venstreorienteret at støtte en højrefløjspræsident og lange ud efter hans kritikere, og det under en ubegrundet aggressionskrig? Hvis begreberne 'højre' og 'venstre' nogensinde drejede sig om andet end deres positioner i forhold til hinanden - f.eks. principper - kan de ikke længere beskrive hvad der er sket i USA de sidste seks år.

Relativisten forlanger tosidet dækning af alt, det ligger i hans natur. Artiklen siger:

Fremstillingen af USA og amerikanerne er hverken nuanceret eller troværdig, og den har politisk slagside til venstre.

Virkeligheden har politisk slagside til venstre. I øjeblikket. Objektivitet er ikke det samme som upartiskhed. Det bør alle journalister skrive sig bag øret, og mediekritikere ligeså. Det er en sygdom blandt journalister at give lige meget tid og plads til begge sider af sagen, uanset hvad sagen er. En journalist skal finde frem til sandheden om det, hun skriver om, og interviews er kun et værktøj blandt mange. De andre er at opsøge og checke kendsgerninger, og at krydse udsagn med hinanden, for at udelukke det modstridende og nå frem til en holdbar konklusion, som en anden privatdetektiv.

Forestil dig, at man laver en artikel om Jordens form, og at halvdelen af artiklen gav plads til argumenter for, at Jorden er flad. Eller en dokumentar om jødeudryddelserne, hvor Holocaust-benægtere fik halvdelen af tiden. Eller at intelligent design blev sidestillet med evolution som forklaring på livets skabelse.

Nej. Ikke her, ikke i fornuftens land. De absurditeter, som republikanerne har stået for de sidste 10 år, burde få danske konservative til at løbe skrigende bort. Desværre har Europa ikke alverden med ryggrad, hverken mod diktatorer i øst og syd-øst, eller mod løbsk amerikansk hysteri.