Nøglespilleren

En noget overset vinkel på Irakkrigen er Saudi-Arabiens rolle. For at få hele perspektivet må vi få lidt baggrund. Saudi-Arabiens uofficielle statsreligion er wahhabisme, som er en art ultra-ortodoks sunni-islam, der gør et stort nummer ud af at kalde shi'aer for vantro. Det er heller ingen hemmelighed at dette islamistiske monarki officielt er USAs bedste arabiske allierede, og øver en vis indflydelse på Det Hvide Hus, både som allieret, handelspartner og lobbyist.

Saddam Hussein var instrumentet der holdt shi'ismen nede i Irak og tilbage fra Iran. Med næsten hele verdens mere eller mindre stiltiende støtte angreb Irak et Iran, der stadig lå og skvulpede i revolutionens efterdønninger. Iraks største pengetank under krigen var Saudi-Arabien. Da Irak efter krigen stod med en overdimensioneret hær og en kolossal gæld til bl.a. Kuwait, mente Saddam at en invasion af kreditoren var den skæreste logik. Nu var instrumentet ved at komme ud af kontrol, så Saudi-Arabien var en nøglespiller i den første krig mellem USA og Irak.

Efter begge krige stod Saudi-Arabien med et ødelagt Irak og et udmattet Iran, og havde det egentlig meget godt. Men med nederlaget og de voldsomme tab til koalitionsstyrkerne i 1991 blev Ba'ath-partiets greb om det sydlige, shi'itiske Irak løsnet. Med den slagne irakiske hær i en kaotisk tilbagetrækning kom oprøret nærmest som en selvfølge, men da det var den CIA-ejede radio Voice of Free Iraq der opfordrede til oprøret, forventede oprørerne også amerikansk støtte.

Den kom aldrig. I bogen Occupation of Iraq: Winning the War, Losing the Peace, skriver tidligere regeringsmedlem Ali Allawi om hændelserne:

...SCIRI, in coordination with the Iranian Revolutionary Guards, controlled the entry of large-scale forces from bases in Iran. There was some infiltration into the border towns, especially Basra, where they helped to spread the notion that the uprising was Islamist. Pictures of Khomeini were distributed and banners demanding an Islamic republic were displayed. These created an erroneous impression that pro-Iranian groups controlled the uprising and that its success would considerably extend Iranian influence. This raised alarm bells in Arab capitals, particularly in Saudi Arabia, and played a large part in confirming the decision of the USA and its allies to refuse to give any support to the uprising.

Min fremhævning. SCIRI er den engelske forkortelse for Det Øverste Råds tidligere navn, "Det Øverste Råd for den Islamiske Revolution i Irak". Det er i dag det største shi'a-parti i Irak, og USAs allierede. Irans tilmed.

Men lad det nu ligge. Saudi-Arabien har det svært med shi'aer, og USAs drejning væk fra al-Qaeda og mod Iran som hovedfjenden det sidste år har måske noget med saudierne at gøre. På trods af, at de fleste 9/11 flykaprere var saudier, at Osama bin Laden er saudi, og at over 90% af alle amerikanske tab i Irak er til sunni-arabere, så fokuserer Bush-administrationen på Iran, og gør den skyldig i alt, der er gået galt. Ja, ikke at angribe Iran ville være ulogisk, for vi har sådan set været i krig siden 1979.

Galskab og bedrag.

Jeg er ikke så glad for Saudi-Arabien. Jeg ser en gruppe indflydelsesrige teokrater, der uden skrupler støtter en sunni-diktator så længe han holder shi'aere nede, og skulle det fejle, så hellere et land i blodigt anarki end en shi'a-kontrolleret stat. Nogen er måske ved at lugte lunten. Artiklen her er pro-saudi, og går i en stor bue udenom Saudi-Arabiens rolle i borgerkrigen. De anti-saudiske følelser i Irak forklares som iransk manipulation, eller baseret på løse og usande rygter. Propaganda, intet andet. Intet andet.