De skal naturligvis have det bedst tænkelige materiel - men de skal også have moralsk opbakning. De er i kamp med en modstander, der uden videre bryder krigens love. Det gør vore soldater ikke - for de er blandt andet ude for at forsvare retssamfundet. Men de skal vide sig sikre mod bagholdsangreb hjemmefra. Der har desværre været for mange eksempler på, at det kan de ikke regne med.Godt, Uffe, du har nu fortjent min foragt. At sammenligne kritik af militæroperationer med bagholdsangreb er noget af det værste man kan byde på. Næste skridt er at kalde kritikere for landsforrædere og terroristsympatisører. Også flot at smelte Afghanistan og Irak sammen til ét. Hvorfor ikke tage fodnotepolitikken fra Den Kolde Krig med, nu du er i gang? Det var trods alt dit årti.
Hvor er det dog kønt: En politisk dværg på sin karrieres høje hæle, som mener sig højere end andre. Men jeg har lagt mærke til denne tanke før; at kritikerne af krigen kun er ude på at score politiske point. Med denne ad hominem kryber man udenom at diskutere selve emnet.
2. Verdenskrig er den gennemgående reference blandt krigstilhængerne. Så lad mig påpege, at da Singapore faldt, da bad Churchill om et tillidsvotum fra Underhuset, indledt af en fri og åben debat. Han sagde:
A Debate on the war has been asked for. I have arranged it in the fullest and freest manner for three whole days.
Any Member will be free to say anything he thinks fit about or against the Administration or against the composition or personalities of the Government, to his heart's content, subject only to the reservation, which the House is always so careful to observe about military secrets. Could you have anything freer than that? Could you have any higher expression of democracy than that? Very few other countries have institutions strong enough to sustain such a thing while they are fighting for their lives.
0 kommentarer:
Send en kommentar