"Hvem vil skaffe mig af med denne besværlige præst?"

Vedr. mordet på den amerikanske abortlæge George Tiller og den voldelige retorik, der ledte op til mordet: Mekanismen er universel, blandt abortmodstandere og vores hjemlige muslimhadere, for ikke at nævne hadske muslimske prædikanter. Man bør også inkludere det stadigt mere militaristiske politiske sprog i USA, inkl. deres mange "krige". Her vil jeg også sende en venlig tanke til Europas autonome, hvis billedsprog er fuld af knytnæver.

Jeg forstår faktisk de ekstremistiske abortmodstanderes perspektiv: Abort er mord, mener de, så det er kun retfærdigt, at morderne får sin bekomst.

Jeg er selvfølgelig rygende uenig. Men vi har jo det her demokrati, og det er inden for demokratiets rammer, at sådanne tvister afgøres, ellers ender vi i blodigt anarki. Som Hilzoy sagde forleden:

If anyone who believes the government had adopted a policy that would lead to the killing of innocent people is justified in killing people to stop this, then we might as well just decide not to have a government at all. During the Bush administration, half the country would have been justified in trying to assassinate the President and members of his administration.

Og det fanger også autonomes holdning til staten i spørgsmålet om indvandring: Når et flertal af den danske befolkning har besluttet sig for en stram indvandringspolitik, og når denne politik går ud over mennesker, så giver det ikke folk etisk ret til at bryde loven eller direkte at angribe dens repræsentanter, under samme princip. Selv om man er frustreret over majoritetens ligegyldighed.

Men den revolutionsromantiske retorik og det voldelige billedsprog, som autonome bruger, har sine konsekvenser. Jeg har kendt to, der var del af miljøet. Meget flinke mennesker. De har begge været med i voldelige aktioner. Det er bare del af den samlede pakke.

For så lige at nævne hærværket i Hyskenstræde, som de borgerlige lykkeligt tærskede halm på, så længe de kunne - når der i programmet står dette:

Cities today are scene for a long series of conflicts between different society groups. It’s a battle going on between those who are forced out into ghettolike districts, those who retreat to gated communities in the suburbs, the creative class in the redeveloped city centres, and the police who increasingly are forced to ensure these separations. The city and its space are more and more becoming battle zones – battle zones which call for a re-conquest of the city space against fences, profit and discrimination. It is a battle to be fought with theoretical inputs, political statements and with the entire spectrum of social, cultural and artistic forms of anti-power. We want to challenge both the capitals, the states, the city governments and the creative class’s ideas of the city. And we want to challenge our own idea of the city. Let’s undo the city.

Så får man det, man beder om.