Kommandoøkonomi

Selv om det kan diskuteres, om valget i Iran var et decideret militærkup eller blot led i en længerevarende konsolidering af magten hos Den Revolutionære Garde (heriblandt overtagelsen af det ganske vigtige olieministerie), så ved jeg blot, at et militærstyre næsten altid betyder en langsom død for økonomien. Se Nordkorea, Pakistan. Gennemsigtighed, åbenhed og frihed, som nærer økonomien; disse er ikke militære værdier. Irans økonomi er allerede noget skidt, og hvis Garden & Venner sætter sig helt på Iran, så forudser jeg hermed en stadigt større udvandring af arbejdsløse unge, der i kombination med Irans voldsomt faldende fødselsrate vil udhule landet indefra.

Det ser i det hele taget ikke så godt ud. Jeg kunne levende forestille mig, at arabiske rigmænd fra Golfen vil finansiere en stedfortræderkrig med Iran i Irak, når USA engang er forduftet. Eller fortsat finansiere den, ahem. Og når USA endelig er ude af Irak og Afghanistan, sidder de ikke længere i Irans geostrategiske skruestik, hvilket vil mindske Irans indflydelse yderligere. At Irans ledelse ikke smeder, mens jernet er varmt, vidner om hvor mange kræfter der bruges på de indenrigspolitiske kampe. Khomeini må rotere i graven.