Carter og Palin

Jimmy Carter gav sin mest berømte tale i 1979, 'Malaise-talen'. På ryggen af den anden oliekrise beskrev han USA som en nation, der led af politisk fremmedgørelse og stigende klasseskel.

What you see too often in Washington and elsewhere around the country is a system of government that seems incapable of action. You see a Congress twisted and pulled in every direction by hundreds of well-financed and powerful special interests. You see every extreme position defended to the last vote, almost to the last breath by one unyielding group or another. You often see a balanced and a fair approach that demands sacrifice, a little sacrifice from everyone, abandoned like an orphan without support and without friends.

Det er kun blevet værre siden da. Det er ikke bare, at der er langt fra Butte, Montana til Washington D.C., men at de rige er blevet rigere, de fattige er blevet fattigere, den politiske elite er blevet endnu mere korrupt og selvomsluttet - i både økonomisk og moralsk forstand - og at lovgivningsprocessen er blevet stadigt mere absurd og umulig.

Obama lovede forandring, men det halter med både vilje og formåen. I mellemtiden daler lønningerne, og arbejdsløsheden er kommet over 10%. Samtidig skovler de banker, der skabte krisen og blev reddet af skatteydernes penge og garantier, flere penge ind end nogensinde, og tilmed med flere penge i farezonen end nogensinde.

Og her er Palin: Et symbol på narcissime, dumhed og smålighed, men også en protest mod establissementet. Hun er Pia Kjærsgaard i tiende; Huckabee er en statsmand i sammenligning. Og hun er meget populær.

Jeg tror, at hun er for selvglad til ikke at ville lege præsident, og jeg antyder, at hun kunne gå hen og vinde, efterhånden som begivenhederne overvælder den alt for forsigtige Obama og gør grin med hans løfter og det håb, han tændte. Jeg tror det ikke, fordi hun har for meget mod sig: Hun siger for mange dumme ting, hun lyver for meget, og frem for alt er der for mange, der ikke kan udstå hende - særligt medkvinder.

Men hun kommer ikke ud af det blå: Det, Carter beskrev, var ophav til Glistrup i 70'erne og Fremskrittspartiet i Norge i dag. Jeg kommer også til at tænke på kommentarsektionerne i etablerede aviser, hvor næsten alle kommentarer er fyldt med foragt for skribenten, nærmest had. Som var det et desperat forsøg at komme til orde på - bare at angribe de etablerede. Palin er således et ekstremt symptom på fremmedgørelse.

Det er et stort problem for resten af verden, når verdens mægtigste land er så dysfunktionelt. Vi kan ikke vente, at de får styr på finanssektoren lige foreløbigt, når bankerne ligefrem ejer kongressen; at militæret og efterretningstjenesterne bliver tæmmet med det samme; eller at der bliver gjort noget ved underskuddet, selv når det begynder at gå fremad igen.