Historien om Israel og Palæstina er en, hvor Israel gør det, Israel vil, og palæstinenserne skiftevis forhandler og skyder, uden at der kommer noget ud af det. At Abbas ikke stiller op næste gang er ligegyldigt: Israel vil stadig gøre det, Israel vil - særligt tydeligt nu, hvor Obamas ultimatum om stop for bosættelserne blev afsløret som bluff af Netanyahu. Når man ikke straffer barnet for at bryde reglerne, får man et uopdragent barn.
Men nu er der snak om en ensidig erklæring af en palæstinensisk stat. Det er slet ikke tosset, for det ville tvinge andre til at vælge side, inkl. USA. Så for en gangs skyld ville den palæstinensiske ledelse faktisk være en politisk aktør. En, der handler, i stedet for en, der bare reagerer. Mange kræfter er nok sat ind for at forhindre, at folk bliver tvunget til at tage stilling til bosættelserne, som er en decideret ensidet sag. Lidt, som da Lincoln med The Emancipation Proclamation fik Den Amerikanske Borgerkrig til at handle om slaveri, hvilket gjorde det noget sværere for udlandet at støtte Sydstaterne.
søndag den 15. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar