Tilbage står derfor alene en sund politisk lyst til mindre forbud og mere frihed, men denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteret, hvilket her ikke er tilfældet – og som derfor bliver tom signalpolitik, der beviseligt gør mere skade end gavn.Skidt med, at Berlingske ikke kan fremvise et eksempel på, at lovliggørelse af hash "gør mere skade end gavn". At der lukkes hashbutikker i Holland beviser ikke, at de facto lovliggørelse har været skadeligt - kun at nogle mener, at det er. Og skidt med, at Portugal har rigtigt gode erfaringer med lovliggørelse - de jure - og således er gået længere end Holland, der blot har en praksis om ikke at håndhæve visse love.
Skidt med det. Det er det her:
denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteretIfølge Berlingske skal frihed begrundes og være dokumenteret gavnlig - det sidste ord manglede vel. Er det om noget ikke at vende sagen på hovedet? Er det ikke forbud, der skal begrundes rationelt og være dokumenteret gavnligt? Er det ikke udgangspunktet, at staten skal holde nallerne væk fra folks liv, med mindre den har en god grund?
Men sådan tænker man i dag.
0 kommentarer:
Send en kommentar