Notat om økonomiske incitamenter

USA's budgetproblemer som følge af fradragsberettigede, arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringers incitament til overforbrug burde mane til eftertanke hos den danske regering, der har indført det samme her. Når man nu snakker så meget om finanserne. Det er dog et tiltag, der gavner den øvre middelklasse, så lad os se, om Thorning bliver ved med at insistere på at fjerne fradraget, når der engang bliver valg. Kald mig bare kynisk.

Og så er der også det med det klassedelte samfund, hvis man går op i sådan noget.

Yemen

Citizen har været der, men lad mig tilføje, at den rette strategi mod al-Qaeda i Yemen må være at invadere og besætte landet for at trække en masse jihadi til, der som i tidligere tilfælde nok vil sprænge så mange tilfældige yemenitter i luften som del af borgerkrigen mellem den saudi-støttede regering og de iransk-støttede shi'a-muslimske zaidi oprørere, at al-Qaeda også mister al støtte her.

Det vil selvfølgelig være en komplet katastrofe for Yemen, men altså - al-Qaeda!

Korporatisme på iransk

Glædelig bagjul. Via Sully er her en ret god artikel om Irans Revolutionære Garde og om, hvordan garden og det iranske samfund har ændret hinanden. Ingen anelse om hvordan det hele ender. Khameini og den nye magtkerne vil næppe forføje sig som shahen i sin tid, så hvad så?

Græsk gæld

Det er rigtig spændende at læse om Grækenlands problemer i euroen og om, hvorvidt græske statsobligationer godtages som sikker kapital af den europæiske centralbank. Det her, dog, om nedgraderingen af græsk gæld:

The move means Greek debt is one step closer to being cut off from eligibility as ECB collateral, since Moody’s have put the rating on negative outlook, which means they consider a further downgrade more likely than an upgrade over the next twelve to eighteen months, while the ECB are scheduled to revert to the pre-crisis criteria of only accepting Sovereign Bonds which retain at least one A- from one of the main ratings agencies as collateral for lending.

...Det er fuldstændigt tosset at give ratingfirmaerne så stor en magt. De tre store (Moody's, S&P og Fitch) bestemmer simpelthen nu, om Grækenland er noget værd. De samme firmaer, der mere eller mindre med vilje kom så galt afsted med boliglåns-CDO'er og har fået en del søgsmål på halsen af samme grund. Basel II igen-igen.

Det er nok det, der er det mest frustrerende ved det hele: At det hele drejer sig om brandslukning i stedet for forebyggelse.

. . .

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige til det her, ud over at det forklarer hvorfor Irland endte som det gjorde, samt at det er glædeligt, at der er så meget pres på skattelyene, at kapitalfondene vil væk. Men Den Keltiske Tiger er efterhånden lidt af et skattely selv.

The Irish government has passed legislation to make it easier for hedge funds based in the Cayman Islands and other tax havens to move to Dublin.

Når jeg ikke føler mig som en amerikaner

F.eks. når den normalt strålende Frank Rich gør Tiger Woods', John Edwards' og Eliot Spitzers utroskab til syndefald på lige fod med Enron-skandalen, ratingfirmaernes bedragerier og løgnene op til Irak-krigen. Man er vel en dekadent europæer.

Der er ingen konsensus om klimaforandringerne

Jf. klimaforsker på Berlingskes forside:

Der opfordres også til at følge hendes twitterfeed og se hendes facebookprofil.

Apropos Blair

Jeg læser det her:

The real problem is the double-standards of pretty much everyone involved in international relations. We don’t want to upset democratic governments, particularly if they are a key ally in an unstable region, even if they do violate the principles of international law. (...) This is not just about democracies, though; we have had plenty of allies over the past few decades who did nasty things to their own people, and at the time we didn’t want to upset them either (think Saddam Hussein, although there are plenty of others). (...)

Yet, this was the whole point of the modern concept of universal jurisdiction: to stop governments breaching what were, after the second world war, regarded as univeral moral truths, encoded in the Geneva convention.

Og tænker, at det var et af argumenterne for Irakkrigen dengang, og ikke mindst en af Blairs: At man ikke længere skulle tolerere en verden, hvor diktatorer kunne slippe afsted med folkemord, bare fordi de var ved magten i deres eget land. En ny verdensorden. Og her er vi så.

Hvis de virkelig vil tillade i Pakistan, at Musharraf og Zardari kan retsforfølges for korruption, så bliver USA nærmest nødt til at tilbyde dem asyl, da de begge er eller har været USAs politiske spydspids i pakistansk politik. Ellers vil det blandt den politiske elite blive set som dybt illoyalt, og USA vil få svært ved finde andre troværdige spydspidser. Men kønt bliver det ikke.

Hvordan det er

Kenneth Macdonald, så sent som i 2008 statsadvokat for England og Wales, om Blair:

Hindsight is a great temptress. But we needn’t trouble her on the way to a confident conclusion that Mr Blair’s fundamental flaw was his sycophancy towards power. Perhaps this seems odd in a man who drank so much of that mind-altering brew at home. But Washington turned his head and he couldn’t resist the stage or the glamour that it gave him.

Dette kunne lige så godt være skrevet om Fogh, og næppe illustreres mere klart end Foghs lettere vanvittige hyldest til Bush på ranchen i Crawford, Texas. Tillad mig at hylde Dem, mv.

Så lad os dvæle et øjeblik ved de to menneskers forskellige skæbner: Den ene står foran en undersøgelseskommission, den anden er talsmand for verdens mægtigste militæralliance.

Blair var endda tæt på at blive EU's præsident. Kun et par uger adskilte hans kandidatur fra hans indrømmelser om, at han ville have invaderet Irak alligevel, masseødelæggelsesvåben eller ej.

Hvorfor er den ene i fedtefadet og den anden dagens helt i skysovs? Det var vel, at Foghs mindre internationale statur samt danskernes accept af krig mod muslimer (særligt efter Muhammedkrisen) gjorde, at han undslap al kontrovers og undersøgelser, og med statsdiplomatiets hjælp kunne pleje omgang og karriere med de rige og mægtige i ro og fred. Under radaren, kan man sige.

Det er dog kun et spørgsmål om størrelse, og nok også held, for i grunden er der ingen forskel på de to. Det er egentligt uretfærdigt. Men sådan er det.

Nullerne

...ånden fra dette årti. Via.

Ingen overvågning, tak

Jeg har ikke noget til overs for aktivisterne. Melodramatiske, selvforherligende narcissister, der af gode grunde har mistet så megen sympati blandt folk, at de skader de sager, de slås for. At nogle af de sortklædte kan lide vold, og nogle ikke kan, er kun grund til, at pacifisterne organiserer sig lidt bedre, så de nemmere kan disassociere sig fra de mindre heldige elementer - men se, om det sker; man er vel anarkist. Men en masse opmærksomhed på at forestille et alternativ til det nuværende samfund får man alligevel.

Men det her:

Mediefolk bliver behandlet hårdhændet af politiet, som forhindrer dem i at gøre deres arbejde under klimatopmøde-demonstrationerne.

Sådan lyder det fra fotografer og journalister fra både tv og dagblade, efter at de har forsøgt at dække masseanholdelserne i går og i dag.

»De er unødvendigt voldsomme, når de smider os væk. Derudover virker det ofte som om, at de simpelthen ikke ønsker, at vi er der, og vil have os længere væk, end det er nødvendigt«, siger fotograf Mads Nissen, Berlingske Tidende. 

Det er noget rigtigt møg. Når fotografer og journalister ligefrem bliver chikaneret af politiet, så er vi ude på et gevaldigt skråplan, og det må og skal kvæles i sin krybbe.

Og ja - jeg mener, at en del af skylden er aktivisternes, hvis barnlige opførsel og ikke mindst elendige kommunikation om samme har åbnet døren på vid gab for udbredt tolerance af en politistats metoder: Mange nyder at se uopdragne, selvoptagede teenagere få smæk. Men det er ligegyldigt: Er der en retsstat tilstede? Er der en politidirektør, der måske kan indskærpe lidt respekt for konceptet "det åbne, demokratiske samfund" blandt politiets rækker?

Det viser også, hvorfor jeg ikke deler flertallets tillid til staten mht. overvågning: Staten vil sandelig ikke selv overvåges. Det misforhold burde sige alt: Ville du være tryg ved et forhold, hvor din kæreste må læse dine sms'er og emails, men du ikke må læse hendes? Nej, vel? At det kan have ophav i autoriteternes forståelige ønske om fred fra folks irriterende, generende og tit chikanerende opførsel betyder ikke noget, hvis skidtet får lov til at udvikle sig. Jf. gammel forskning om sociale roller graviterer voldsmonopolet helt af sig selv mod autokratiske metoder, og politiet burde se sig selv i spejlet og overveje, om ikke de efterhånden selv er blevet lidt radikaliserede.

Om straftold, fra hoften

Den generelle modvilje mod protektionisme, selv når protektionisme er berettiget, skaber et internationalt handelsklima, hvor der konkurreres på indirekte statsstøtte til virksomheder for at sikre markedsdominans, eller simpelthen arbejdspladser. Det rationelle ville være at indrette sit eget land således, at man kun, hvor det var nødvendigt, greb ind i markedskræfterne - for at håndhæve forbrugerbeskyttelse, brancestandarder og fri konkurrence - og ellers sørgede for straftold mod de udenlandske industrier, der fik statsstøtte eller andre fordele.

Men sådan leger vi ikke. Derfor er en konsekvens af - ikke frihandel i sig selv - men liberalismens ideologi, der underbygger fokus på frihandel, at erhvervslivet har set sin reelle skattebyrde falde voldsomt, foruden at man har tolereret skattely og givet statsstøtte på forskellige, udspekulerede måder.

Jeg synes, at denne historie, om svindel for 5 mia. € med EU's emissionshandelsordning for drivhusgasser, fortjener lidt mere opmærksomhed. 

In announcing its investigations into the pan-European racket, Europol, Europe's criminal intelligence agency, said that as much as 90 percent of the entire market volume on emissions exchanges was caused by fraudulent activity, undermining the very viability of the ETS just as the EU is touting a similar scheme for the rest of the world.

Systemet er unødigt kompliceret og vidt åbent for misbrug. Det er meget nemmere simpelthen at lægge en afgift på udslip af drivhusgasser, alt inkl. Men det kan ikke lade sig gøre, fordi det ville skade den nationale konkurrenceevne. EU kan jo ikke sætte et fælles afgiftniveau.

Men man ville sagtens kunne selv - så længe man kunne lægge en kompenserende straftold på udenlandske varer uden en tilsvarende afgift. Hvis en klimaprotektionisme blev brugt ærligt, og ikke blot som netop skjult almindelig protektionisme, ville man faktisk stå med et meget stærkt våben til at påvirke andre lande med. Men sådan leger vi ikke, og slet ikke inden for EU.

Kortere Poul Høi

2+2 = 5 eller 2+3 = 4

Da påstande kan vise sig at være forkerte (f.eks. Irak havde masseødelæggelsesvåben, mennesket er skyld i varmere klima), bør man argumentere ud fra moral og ikke empiri (det var godt i sig selv at invadere Irak, det er godt i sig selv ikke at frådse og forurene).

Klimaskandale

Hende her tjener tydeligvis rigtig mange penge for at vildlede befolkningen om kuldioxids drivhuseffekt. Det er i hvert fald ikke noget forsøg, som en email ikke kan tilbagevise.

---

Har ikke noget at udsætte på det her.

Lige nu siger miljøaktivisterne og politikerne, at vi ikke må miste håbet. Men faren ved den tilgang er, at der vil udbryde panik om 10-20 år, når vi opdager at vores løsninger ikke duede. Og så vil vi se nogle meget ubehagelige politiske reaktioner på problemer som fx klimaflygtninge.

Jep. Man skulle tro, at DF af den grund alene gerne vil stoppe klimaforandringerne.

1.000

Dette er indlæg nr. et tusinde på denne blog, ifølge tallene til højre. Yay!



Til at fejre dette fine, runde tal er her en artikel i FT om euroens problemer med rentespændet mellem Tyskland og Grækenlands statsobligationer. Party on!

Apropos klimaet

Videnskaben er egentlig ligetil: Kuldioxid er en drivhusgas (det er den altså), der er mere kuldioxid end før, ergo varmere klima. Jeg tror, at en af grundene til, at der er så mange skeptikere ift. menneskeskabt global opvarmning, er, at der ikke rigtig er nogen plan, kun panik. "Byg en masse vindmøller", siger man, uden at tage stilling til ustabilitet, pris og placering. Det er ikke en plan, det er noget rod, og når folk bliver fortalt, at de skal sige ja til hvad som helst, for ellers dør vi alle, så begynder det meget at ligne situationer som finanskrisens begyndelse og optakten til Irakkrigen, blandt andre. Der er kommet meget lort igennem på at skræmme folk fra vid og sans uden at sige noget særligt om, hvad det egentlig er, man har tænkt sig - det lugter som en lunte.

Jeg kunne godt tænke mig at se en komplet plan, og meget specifik mht. energinettet. Gore har vist prøvet, jeg må vel hellere læse den, men jeg er...skeptisk.

Signal

Obama siger, at han vil begynde at trække styrkerne ud i 2011.

Det virker umiddelbart som noget, der skal få venstrefløjen til valgboksen i november 2012, og intet andet. Det er både for langt væk og lidt tilfældigt sat, hvis man altså ikke har præsidentvalget i tankerne. Hvorfor tre år? Hvorfor ikke fem, eller to? Talibberne mv. vil stadig være der, og den afghanske regering vil stadig være møgkorrupt; de grundlæggende forhold vil tage årtier at ændre. Så hvad kan det ellers være? En kortvarig eskalering for at redde ansigt (vi prøvede da!), når man efterfølgende tager retræten?

I hvert fald tror jeg, at canadierne og europæerne vil gribe dette med kyshånd og efterlade USA alene i rodet til den tid. Det passer i hvert fald fint med Canada og Hollands planer. Så denne plan, som jeg ærligt ikke tror er andet end valgflæsk, kan der blive kød på. Fjerne signaler og store overskrifter tager betydning, når der ikke er indbyrdes samråd.

Nå ja

På trods af al snakken om Churchill Mod Hitler, så kommer det ikke på tale at emulere 2. Verdenskrigs høje skatterater. Og slet ikke tvungen militærtjeneste. Folkets kampvilje er åbenbart ikke stærk nok til at få politikerne til at foreslå sådan noget. Politikerne kan kun begræde folkets svaghed.

Det sker i dag

Irak: Veto mod valglov, pga. underrepræsentation af denne og denne folkegruppe. Libanonisering, ingen vil risikere en folketælling. Og Kirkuk igen-igen, der bare får lov at ligge og syde. Amerikanerne er faktisk på vej ud, så vinduet, hvor Kirkuk kunne løses ved amerikansk pres, er ved at være lukket.

Pakistan: Det går faktisk godt med hærens krig mod talibberne. Vi får se hvad vinteren bringer, men det ser lovende ud. Imens er Zardari på ud og Sharif på vej ind.

EU: Blair blev ikke el presidente. Der gik vi glip af en stor personlighed. Ikke til at vide hvad parlamentet gør med sin nyvundne magt.

Iran leger med ilden. Idioter. På den anden side ville et israelsk angreb hjælpe højrefløjen i den indre strid.

USA eskalerer i Afghanistan. Imens er venstrefløjen deprimeret over de få fremskridt. Der er altid tendens til, at en regering mister popularitet over tid, men i USA går det meget hurtigere pga. det dysfunktionelle parlament. Republikanerne er stadig kolossalt upopulære, selv om tilliden til demokraterne falder.

Emiraterne: Dubai vil ikke redde et statsejet, falleret byggeselskabs kreditorer. Verden skælver en anelse ved denne tossede tanke. Er vist mest en strid mellem de herskende familier i hhv. Dubai og Abu Dhabi. Findes der et ord for en styreform, hvor det er et par familier, adelige eller ej, der sidder på det hele?

Hvad sker der i Kina?