Forbrydelse og straf

Det er et stort problem, at man gør eurozonens kamp for livet til et spørgsmål om offentligt overforbrug, fordi det ikke passer.

Penge forbindes med moral. Dvs. hvis man er i pengeproblemer, er det fordi man har opført sig dårligt. Den eneste mulige forklaring på at flere eurolande er ved at gå konkurs, må derfor være at de har brugt for mange penge. Løsningen, som Merkel til gengæld for endnu flere lån presser på for at indføre, er bindende regler om offentligt forbrug, men nu med 20% mere straf.

Det er aldeles hjernedødt, og Wolfgang Münchau forklarer i FT hvor tosset hele forestillingen er. Anbefalet! Læs! Kom nu! Bliv klogere, ikke dummere af at læse - det er da et godt tilbud.

Alle økonomiske problemer puttes ned i en æske, hvor det drejer sig om dårlige menneskers uansvarlige opførsel. Æsken er pudsigt nok ikke stor nok til at rumme finanssektoren. Too big to fit, I guess.

I al fald er jeg da glad på Europas vegne, at Tyskland ikke fik konkrete krav igennem med den nye pagt. Men vi kommer ikke uden om en masse konkurser. Hvis det ikke ødelægger euroen, vil den ødelægge os. Den er godt i gang. Det er ikke at den skabte krisen, men den hjalp sgu, og den gør det meget sværere at komme ud igen. Det er en møllesten om halsen. Og så er der hele spørgsmålet om, hvordan finanssektoren fungerer, som alt det her med de dumme grækere sørger for, at vi ikke tænker på. Det er jo også så kompliceret.

Og eurozonens problemer har ikke noget som helst at gøre med, om man er nationalist, anti-EU eller pro-europæisk; det er ren nationaløkonomisk teknik. Som med indvandringsdebatten er det frustrerende, hvor lidt det overordnede, kolde og kliniske perspektiv har at sige. I stedet roder folk rundt med hinanden i svinestiens mudder.