Libyen

Som autodidakt ekspert ud i udenrigspolitik er min indstilling, at det er En Dårlig Idé at deltage i borgerkrigen i Libyen. Hvis nogen her er gamle nok til at huske den første Irakkrig, så begyndte den med et forrygende bombardement af Iraks luftværnsudstyr. Det kunne lade sig gøre, fordi de allierede forinden havde opbygget en kæmpe militærmaskine i Saudi-Arabien.

Det gik på i vist nok to måneder, og derefter bliv der krig på landjorden og Irak smidt ud af Kuwait. Rigtig mange døde irakere og udbrændte tanks. Ikke-overflyvnings-zonen over nord og syd kunne senere indføres uden særlige problemer, fordi Irak ikke havde noget tilbage at svare igen med.

Det har Libyen. Så et par hangarskibe ud for Libyens kyster er måske ikke nok, og det ved forsvarsminister Gates:

"Let's call a spade a spade," Gates said at a House Appropriations subcommittee hearing. "A no-fly zone begins with an attack on Libya to destroy the air defenses."

He added that it couldn't be done by a single aircraft carrier off the coast.

"It's a big operation in a big country," Gates said.

Så det er det ene. Dernæst er det implicitte mål at forhindre Gaddafis styrker at vinde. Det kan de stadig, fordi de har tanks. Så det andet er, at landstyrkerne skal bombes. Så er det pat, og ud over en opdeling af Libyen i to stater er den eneste vej frem at armere oprørerne, hvis de skal videre. Det er så spørgsmålet, om en opdeling kan holdes vedlige uden FN-styrker, som vil få til opgave at holde de to stater fra at fare i kødet på hinanden.

Hvis de vestlige magter - først og fremmest UK og Frankrig - ikke vil gå hele vejen, så taber de, og nu, hvor FN har givet sin støtte, vil både de og FN tabe ansigt. Så der vil være tale om en gradvis eskalering og involvering i en borgerkrig.

I en arabisk stat med olie.

-----

Opgaver:

a. Hvor mange af principperne i Powell-Doktrinen bliver her brudt?
b. Hvordan er denne situation forskellig fra Irak-Kuwait i 1991?
c. Hvorfor er flere politikere end borgere glade for krig i fjerne lande?