Libyen

Jeg håber det bedste for Libyen, men der er ikke noget af det, der er sket, eller det, der vil ske, som ændrer den oprindelige risikovurdering - som er: Hvis man støtter et oprør militært i et andet land, er der større risiko for at det går galt, end at det går godt.

Det kan være, at oprøret ændrer væsen til borgerkrig, som er meget ødelæggende for et land, og jo længere oprøret tager, jo større er sandsynligheden for, at kampene bliver så bitre, og hadet så hårdt, at nationen sættes langt tilbage, hvis der er en vinder. Hvis ikke, er det en katastrofe.

Og så er der bagefter. At bygge et nyt land op fra bunden er svært, og det er dobbelt svært, hvis det er et helt nyt politisk og administrativt system, der skal laves. Det kan sagtens falde fra hinanden, og anarki er værre end diktatur.

Oveni er der: militarisering af hjemlandet (vi er altid i krig et sted), international splittelse, penge og blod.

Libyen har en langt bedre chance end Afghanistan efter 2001. Vi kan ikke rigtig vide det før om mange år, men vi vil nok kunne ane udviklingen.