Jeg kan ikke huske hvilken blog, jeg så overskriften på, men det var noget om centralbankerne som frontorganisation for de formuendes interesser. Det er det, vi har nu: Centralbankerne er uden for politisk kontrol, vil ikke høre tale om at trykke flere penge, men foretrækker blind armod for de i forvejen fattige, så de kan betale lånene til de formuende. Og så fører de selv politik. Men den politik, de fører, må for alt i verden holdes bag lukkede døre, fordi markederne ellers ville gå amok i spekulation.
Måske er de kommet for tæt på deres interessenter - bankerne. Den nu rehabiliterede Marx kaldte det materialisme. Det er altså en udvikling, som siger spar to.
søndag den 4. september 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar