Æh, Ø

Jeg stemte på Enhedslisten, fordi jeg håber på, at de vil kunne udfordre de Idefix, som sidder i centrumpartierne. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis S-SF ikke engang vil kunne få en finanslov igennem, fordi Ø ikke vil stemme på noget, de ikke er 100 % for. Så vil aviserne i stedet skrive om en dysfunktionel venstrefløj, og nyvalget vil komme, og Ø vil dratte gevaldigt, for ingen gider stemme på standhaftige idioter. Det var efter min mening det, som gjorde R så små, dengang Jelved meldte ud, at R skulle have sin "egen blok" i meningsmålingerne.

Og ingen vil tale om det, som man burde tale om: Den globaliserede økonomis bagsider, krig her og der, narkopolitik, finanssektoren, etc. Løkke tilbage som statsminister, næsten helt sikkert.

Nå. Jeg kan jo flytte min stemme ved næste valg, som måske ikke er langt væk.

De er jo radikale

- og kålhøgne:

De Radikale forventer, at danskerne vil komme i job, så der ikke er behov for at udskyde dagpengereform.

- Nu er det meningen, at de mennesker, der er ledige, skal i arbejde. Derfor forventer vi også, at vi kommer i en situation, hvor ingen har brug for dagpenge efter to år, siger Marianne Jelved.

Ingen har brug for dagpenge efter to år? ORLY?

Rød Blok burde sætte sig ned og forhandle med hinanden om et regeringsgrundlag, før nogen siger noget til nogen. Det er stupidt at udstille uenighederne på denne måde, og derfor skal man også lade være med at svare på spørgsmål fra journalister indtil da. Problemet er også, at det med at finde ud af, hvad man egentlig mener, har været ret svært for S de seneste mange år.

"...med stemmer fra alle partier undtagen Enhedslisten."

Helle Thorning er en Tony Blair. Har ingen tillid.

Stemte selv på Enhedslisten, men er bekymret for, om de egentlig forstår koalitionspolitik. Vil nødigt se et nyvalg alt for hurtigt.

Kampen om ressourcerne

Den er i gang.

The global boom in commodity prices is being felt in railway sidings, electricity substations and scrap yards as gangs of thieves scour the country for copper to steal – a surge in crime that the police say they are struggling to control. (...)

Benchmark copper prices have risen 38 per cent in the past two years, hitting a high of £6,432 a tonne in February. The criminals, attracted by the ease with which stolen copper can be exchanged for cash, range from petty thieves to organised groups. Six have died this year attempting dangerous heists, such as stealing copper from live electricity lines.

Grav det ned, grav det ned.

Alle står sammen, og dem, som ikke står sammen...

Jeg vil ikke lade som om, at jeg føler noget særligt for de, der døde den 11. september 2001. Jeg kan alligevel godt tillade mig at forarges over, at DF bruger myrdede mennesker til valgkamp.

Her en helsides annonce fra Berlingske i dag:



Teksten er:

Følelsen af påtrængende sørgmodighed var overvældende
tirsdag den 11. september 2001.


Alle frie mennesker lærte på den hårde måde den dag, at vi kun har ét at gøre:
At stå sammen.
Urokkeligt at fastholde vore værdier om frihed, ligeværd og folkestyre.
Og lige så urokkeligt stå sammen i kampen mod vold,
tyranni og ekstremisme af enhver slags.

Det virker ubeskriveligt kynisk, men de mener det jo nok: Vi er under angreb fra de onde, og hvis du ikke er med os, så er du med fjenden. Det er jo en krig, det her.

Patrioternes slagplan er og bliver den samme.

Dødskamp & Genopstandelse

Grækenland har ikke langt igen. Når det går bankerot, kan det måske komme ud af den skruetvinge af gæld, det sidder i. Men det vil gå ud over obligationsejerne.

Hvis man accepterer højrefløjens syn på penge som moral, er det rigtige spørgsmål dette: Hvad er mest uretfærdigt; at formuer bliver mindre værd, eller at mange er arbejdsløse?

Læs også

...en bedre makroøkonom end Brøchner.

Ja vi ka

Jeg var i gang med at skrive et langt svar på Brøchners påstande i interviewet i JP her, men ved eftertanke vil jeg nøjes med dette:

I mange lande ligger den samlede gæld på 2-300 pct. af landenes respektive bruttonationalprodukt (BNP - mål for størrelsen på landets økonomi), siger Jakob Brøchner Madsen. Og det er for meget.

"Hvis man baserer sin økonomi på et sådant fundament, så har man jo et pyramidespil. Man bliver hele tiden nødt til at optage nye lån for at betale sin gæld. Fortsætter man ad den vej, så når man på et tidspunkt en situation, hvor det bliver umuligt at betale gælden tilbage," siger han.  

...hvis der er for meget gæld, så kan man trykke nogle penge og give dem til folk, så falder deres gæld, samtidig med de får flere penge, så de kan købe nogle ting og ydelser, så der kommer mere forbrug, så der kommer flere i arbejde, så osv.

-----

PS. Hvis det virker banalt, så ja; det er det.

Libyen

Jeg håber det bedste for Libyen, men der er ikke noget af det, der er sket, eller det, der vil ske, som ændrer den oprindelige risikovurdering - som er: Hvis man støtter et oprør militært i et andet land, er der større risiko for at det går galt, end at det går godt.

Det kan være, at oprøret ændrer væsen til borgerkrig, som er meget ødelæggende for et land, og jo længere oprøret tager, jo større er sandsynligheden for, at kampene bliver så bitre, og hadet så hårdt, at nationen sættes langt tilbage, hvis der er en vinder. Hvis ikke, er det en katastrofe.

Og så er der bagefter. At bygge et nyt land op fra bunden er svært, og det er dobbelt svært, hvis det er et helt nyt politisk og administrativt system, der skal laves. Det kan sagtens falde fra hinanden, og anarki er værre end diktatur.

Oveni er der: militarisering af hjemlandet (vi er altid i krig et sted), international splittelse, penge og blod.

Libyen har en langt bedre chance end Afghanistan efter 2001. Vi kan ikke rigtig vide det før om mange år, men vi vil nok kunne ane udviklingen.

10*9/11

Vil tiårsdagen for 9/11 påvirke det danske valg?

Hvad William siger

Dette. Jeg forventer dog ingenting af de røde, det er det mest forsvarlige og halvfemseragtige.

Royal Flush

Jeg kan ikke huske hvilken blog, jeg så overskriften på, men det var noget om centralbankerne som frontorganisation for de formuendes interesser. Det er det, vi har nu: Centralbankerne er uden for politisk kontrol, vil ikke høre tale om at trykke flere penge, men foretrækker blind armod for de i forvejen fattige, så de kan betale lånene til de formuende. Og så fører de selv politik. Men den politik, de fører, må for alt i verden holdes bag lukkede døre, fordi markederne ellers ville gå amok i spekulation.

Måske er de kommet for tæt på deres interessenter - bankerne. Den nu rehabiliterede Marx kaldte det materialisme. Det er altså en udvikling, som siger spar to.

Under overfladen

AAAAAa aaaA aAhh aah UUUUUUUUUhh ggghgiiiiiuuuoiiaaaaaahh.

Intet at tilføje.

Den politiske union er stået op fra graven

Det er godt, at ECB endelig fik fingeren ud og gjorde noget ved Italien og Spaniens accelererende gældsspiral. Men de ville have noget til gengæld:

The European Central Bank asked the Italian government to implement further austerity measures in return for buying its debt, its president Jean-Claude Trichet said in an interview on Tuesday.

The Corrierre della Sera newspaper first reported that Prime Minister Silvio Berlusconi received a “secret letter” from the ECB, insisting on tougher austerity measures to balance the country’s budget by 2013.

Trichet confirmed the existence of the letter in a French radio interview.

“We asked the Italian government to take a certain number of decisions, which have been taken, and in particular to speed up their return to a normal budgetary situation. We asked the same of the Spanish government.”

Armod for pengesedler. I hvilken verden kan et lands centralbank diktere økonomisk politik til regeringen?

Det kan være, at det er et skintræk for at behage det tyske publikum, og brevet er blevet lækket med vilje. Men konceptet er sygt. Hvem har stemt på Trichet?

Hejs det hvide flag

I anledning af, at Italien og Spanien nu vakler på kanten af afgrunden, er her via Krugman en artikel i Economist, der sammenligner Depressionen og nu:

The gold standard had long threatened to destabilise Europe, thanks to a fundamental imbalance among the continent's large economies—Britain, France and Germany. France had huge gold reserves while Britain and Germany had meagre stockpiles. As a result, the latter two were often confronted by the need to tighten policy to fend off market attacks on convertibility, the process of which damaged their economies and contributed to market scepticism. As European economies like Austria and Germany flailed, America, Britain and France scrambled to assemble aid packages that might prevent a collapse, but these negotiations were inevitably characterised by petty disagreements and myopia, and the resulting aid packages were always too small and came too late.

Eventually, the system failed entirely, countries began abandoning gold, reinflating, and spending heavily on an arms buildup. The back of the Depression was broken. But it was too late to save Europe from utter catastrophe.

The European Union, and its single-currency extension, were forged in the decades following the war in an effort to make sure that war never again divided and savaged the continent. But strangely enough, in the effort to tie itself together, Europe imposed some of the same fiscal and monetary constraints that precipitated the collapse of the 1930s. And here we are, watching history repeat itself. Within a Europe riven by imbalances, the fiscal and monetary screws are once again being applied to countries with no hope of escaping their financial burdens. Markets are attacking, and efforts to salvage the situation through massive aid packages are emerging too small and late to matter. The pressure within the squeezed economies is building, and that pressure will find a release, one way or another. A Europe hoping never to repeat its historical tragedies has gone and blundered into institutions that make those same tragedies more likely. The European project, as it looks now, has failed.

Guld & Gæld, som jeg skrev om for lidt tid siden.

To protester: For det første er jeg uenig i, at euroen er det samme som EU. Vi kan sagtens køre videre uden. Men de mest fanatiske tilhængere, dvs. alle vores statsledere og overhoveder, mener det ikke. I dette som i meget andet kunne de jo tage fejl. Det kan også være de lyver for at holde den gående.

For det andet er jeg ikke sikker på, at euroens indførelse havde noget særligt med fred gennem sammenbundne økonomier at gøre. Jeg tror mest, at det var en 'hvorfor ikke'-idé, som så fik samme lag argumenter som alt andet smurt ovenpå. Der var angreb på den ene og den anden valuta, og det så ud til at være oplagt at lave en fælles valuta for at slippe for det bras. Så slap man også for at veksle, når man skulle på ferie...

Hvorom alt er: Det eneste, der kan løse hele problemet, er ECB, som bare skal trykke en fandens masse penge og betale alle eurolandenes gæld. Det vil de ikke; jeg er ikke engang sikker på, at de har lov. Euroen er derfor slået fejl, og nu er det bare et spørgsmål om tid, før den bryder sammen. Men som med en krig, der allerede er tabt, så skal ledelsen først overbevises og siden sluge sin stolthed, før den forhandler fred med fjenden. Imens dør folk i felten.