Ynk

Røgen begynder at lette over hvad der er sket i Irak de seneste dage. Kort fortalt, så fik regeringstropperne nogle gevaldige stryg. Det blev ikke den kamp til døden som al-Maliki proklamerede, åbenbart fordi offensivens fiasko var så tydelig, at al-Maliki skyndte sig at sige ja til alt, al-Sadr forlangte. Sadristerne kan kun have vundet politisk på dette, og synes at se fremad mod lokalvalgene til oktober - jeg går også ud fra at de ikke har lyst til at slås med USA, og se deres byer lagt i grus. Og vice versa: Petraeus er ingen morder.

Opsummering af status lige nu inde fra Irak her.

Nu får vi se hvor let kampene kan stoppes, og hvor meget kontrol der egentlig er med Jaish al-Mahdi. Visse tolker de samtidige sammenstød mellem Mahdi-Hæren og regeringsaksens tropper over hele syden som en velkoordineret reaktion på offensiven. Jeg tror bare at militsfolkene var ved at koge over, og gik til den så snart de fik lov, landet over. Vi får se om de kan tøjles.

Men hold da kæft en ydmygelse. For al-Maliki, Bush og Rådet. Al den teatertorden endte i nederlag. Ynk ynk ynk.

I øvrigt lover dette ikke så godt for fremtiden, hvis USA skulle trække sig ud:

Another measure of GZG desperation is that they used peshmerga forces in Basrah (and in Baghdad). I find it hard to find the words to describe how thoroughly hated the Peshmerga regiments have made themselves in the central and southern governorates. They see themselves as entitled to exact every piece of revenge they possibly can at every possible opportunity and do so. This may be understandable but it is very bad tactics.

Peshmerga (kurdere) har i lang tid været brugt som billige landsoldater af USA, men er åbenbart ikke disciplinerede nok til at holde sig fra overgreb mod arabere hvor de bruges. De forestiller sig vel det er hævn for Anfal, eller noget lignende. Men vold avler vold, og kurderne har valgt side mod nationalisterne. Dumt.

Ergenekon og Den Dybe Stat

Jeg er ingen ekspert i Tyrkiet, men gid jeg var. Landet er et nexus af kultur, ideologi, historie, politik og geografi, alt hvad man kan ønske sig. Hvor ellers ville man tage et søgsmål for at forbyde et regeringsparti med 47 procents opbakning alvorligt?

God lille opsummerende artikel om magtkampen over og under overfladen i Tyrkiet fra RFERL, hermed anbefalet.

Hvem Spiller Hvem i Irak, afsnit 137

Først et forbehold: Ingen ved præcis hvad der foregår i Irak i øjeblikket. Det er normalt, men nu endnu mere normalt end det normalt er. Alle leder efter motivet for al-Malikis offensiv mod Basra, der forudsigeligt nok er ved at sætte resten af det shi'itiske Irak i brand. Var det Cheneys charme, der æggede al-Maliki til overmod og hybris? Eller er det al-Maliki, der ønsker at bruge USAs hær mod sadristerne, og derfor sendte en alt for fedtfattig styrke mod Basra, samtidig med han gør alt hvad han kan for at ødelægge den gode stemning shi'iter imellem?

Problemet er, at det naturligvis er et bagholdsangreb på USAs kortsigtede glasur-strategi. Skønt våbenhvilen - inkl. Vækkelsesrådene - viste alvorlige tegn på metaltræthed, så var de sidste par dages begivenheder faktisk unødvendige. Men ikke nødvendigvis politisk ubekvemme, set fra Rådet og al-Malikis perspektiv. Set fra USA er det noget af en katastrofe, da jeg ikke tror at sadristerne har tænkt sig at lægge sig på ryggen for USA. Med mindre Moktada har direkte adgang til Petraeus, eller via parlamentet kan vippe al-Maliki af pinden, så peger udviklingen kun én vej; mod åben krig mellem sadristerne og regeringsaksen, inkl. USA.

Temmeligt koldblodigt, hvis det var det, al-Maliki ville. Men det kan ligeså vel være at USA gennemskuer forløbet, og vender tommelfingeren nedad for al-Maliki, som en anden Ngo Dihn Diem. Det kommer an på hvor langsigtet USA tænker - og man må ikke glemme at Bush og al-Maliki er gode venner. Dette er også en bet for krigskandidaten McCain, og hvis dette bliver ved at udvikle sig, så er demokratisk sejr i USA til november med efterfølgende tilbagetrækning næsten sikkert.

Flydende magt

Hvis man skal besætte et land, så skal man gøre det ordentligt: Med én soldat for hver halvtreds indbyggere, efter oprørsbekæmpelsesteorien. På sin vis lider Irak og Afghanistan af det samme problem: Flydende magt.

Flydende magt er, når magten i et afgrænset område ikke ligger fast; når den ikke sidder solidt fast i et ubestridt voldsmonopol. Anarki er et slemt tilfælde af flydende magt - se: Somalia. Et andet tilfælde er, når kampene bølger frem og tilbage over et stykke land. 1. Verdenskrig gik stort set kun ud over soldaterne, fordi fronterne var låst fast. 2. Verdenskrig så store civile tab, og ikke pga. større og stærkere våben - tungt artilleri havde de også ved Verdun. De største civile tab var ved Østfronten, hvor gigantiske områder skiftede hænder mindst to gange. Hvis civile ikke blev slået ihjel fordi de stod i vejen, så blev de slået ihjel, fordi de overlevede. Krigsnørden forklarer:

Another complication of mobile warfare for civvies is the fact that your home town might change hands several times. This happened to thousands of towns and villages in Eastern Europe in WW II. If you got along too well with the Wehrmacht, you weren't going to have an easy time when the Soviet Army rolled into town. If you lived in a strategic city like Kharkov (taken by the Wehrmacht in Autumn '41, recaptured by the Soviets in winter '43, retaken by the Wehrmacht in Spring '43 and re-recaptured once and for all by the Soviets in Summer '43), you were going to have a difficult time explaining to one side or the other why you were still alive and hadn't done the patriotic thing by dying under enemy occupation. We're talking about millions of civilians dragged into the GULAG for the crime of surviving the Nazis. It just sort of gets me down to think of.

Og mere til. So anyway. Den største gorilla i Irak er USA, i Afghanistan NATO+USA. Men i ingen af landene kan den største gorilla sidde på skidtet alene; der er simpelthen ikke nok soldater. Resultatet ser vi: Halvvejs borgerkrigsanarki begge steder.

Irak er tabt til sig selv, og har været det i lang tid, det er alligevel nu kun USAs at tabe. Men ikke Afghanistan. Vesten bør derfor gøre ét af to ting: Sætte en kvart million soldater til ind, eller trække sig ud allerede nu. Da den politiske vilje til at gøre det første ikke er til stede - krigstilhængerne er for store kujoner til at lægge kortene på bordet - bør det andet ske. Det ville være det bedste for afghanerne.

Et andet og langt større problem er at krigen i Afghanistan er ved at brede sig til Pakistan, som er et noget vigtigere land end den golde sten nordpå. Måske mere senere.

Fitna Mania

The Citizen har et link til Fitna. Den minder forbavsende meget om anti-amerikansk og anti-israelsk propaganda fra de arabiske kanaler: Død og ødelæggelse i lange baner, afbrudt af sekvenser med de skyldige - forstås det. Klassisk.

Find Fadhila

Reider Vissars analyse af det andet slag om Basra (via Jordsvinet) er ganske enkel: Indtil vi hører fra Fadhila-partiet, så kan vi ikke sige noget om hvad der foregår.

Det er indlysende: Fadhila er Basra. Læs så meget du orker på Vissars decideret nørdede og informative side; om Basras historiske separatisme, Fadhilas rødder, forholdet til henholdsvis Sadik og Moktada al-Sadr. Alle nyhedsrapporterne synes at ignorere Fadhila - sikkert fordi partiet hidtil ikke har været del af narrativet.

Ét er dog sikkert: Al-Maliki er modig og godt dum, hvis han tror dette ikke spreder sig som en steppebrand over resten af Irak. Måske han har været for tæt på Bush, det er som om den mandsling smitter folk med dumhed og overmod:

"We entered this battle with determination and we will continue to the end. No retreat. No talks. No negotiations."

No brains either.

---

Mere. Cheney! Jamen, selvfølgelig. Cheney besøger Baghdad, lover støtte til angreb mod sadristerne i syden, mod at Rådet og al-Da'wa lader lokalvalgene til oktober gå igennem. Tanken var så, at sadristerne til den tid ville være nedkæmpet, så Rådet kunne beholde eller endda udvide sin politiske repræsentation, der i et frit valg ellers ville forsvinde som dug for solen.

Lyder rimeligt. Og det forklarer hvorfor al-Maliki nu både lyder og handler som idioten Cheney. Hvor mange gange er Moktada og sadristerne blevet undervurderet? Aktionen er åbenbart allerede ved at falde fra hinanden: Se her og her.

Træk selv

Bortset fra spørgsmålet om forbud: Blandt libertarianerne kunne jeg tænke mig, at de blot anerkendte, at prostitution ikke er som ethvert andet arbejde. Det er ikke nok at sige at folk er forskellige, og at nogen kan prostituere sig selv uden videre, hvor andre ikke kan. Det er ikke nok at reducere det til et spørgsmål om færdigheder, eller væmmelse kontra frigjorthed. Det er et spørgsmål om, at man skal have en fremmed mands erigerede penis inde i sit eget kød, uden at føle noget ved det.

Hvis det skulle være så ligetil, så spørg dig selv, hvorfor du ikke selv har grebet muligheden for at tjene hurtige, gode penge.

Memo til den etiske stofmisbruger

Når du køber ulovlige narkotika - hash, ecstasy, kokain, o.l. - til personlig nydelse ved festlige lejligheder, så går dine penge til folk, der gerne klipper fingrene af konkurrenter og dårlige betalere.

Unpause

Det var så det: Våbenhvilen er forbi. Referat. Det Øverste Råd angriber Jaish al-Mahdi og Fadhila i Basra med den irakiske hær og Badr-militsen, sadristerne lukker det vestlige Baghdad ned, og der opfordres til civil ulydighed. Volden knalder derudad.

Jeg spekulerede før over hvad USA ville gøre, hvis det skulle komme så vidt. Det synes nu, at USAs position er ved den irakiske regerings - læs: Det Øverste Råd - side, og har tilladt, og endda støttet, Rådets angreb mod sadristerne.

Jeg har stadigt lidt svært ved at forstå at USA virkelig kan være så dumme at støtte Irans forlængede arm i Irak. Men se bare der. Det eneste spørgsmål jeg tænker over nu, er om USA er blevet spillet, eller ser de nationalistiske sadrister som en større trussel for fremtiden end det føderalistiske Øverste Råd, og har valgt side med fuldt overlæg.

Inhabilt debilt

Når det drejer sig om kredit og boligmarkedet, så er Danske Bank ikke en upartisk kommentator. De har lån at sælge, og vil næppe undergrave deres egen forretning med negative vurderinger af den økonomiske situation.

Trusselslogik

Polk, om USA og Iran: Fordi Iran ikke kan bevise at det ikke prøver at få atomvåben - så det tilfredsstiller USA - bliver det nødt til at skaffe sig atomvåben for at forsvare sig mod USAs trusler om at angribe, hvis det prøver at skaffe sig atomvåben.

First, to be effective, threats must be credible. I imagine that the Iranians must view our threats in something like the scale I have just set out. If they have, I imagine that they will have concluded that the United States government would have to be mad to attack Iran when the costs of doing so are so evident and so large. (...)

Second, it does not seem clear to me what the Iranians could do, even if they wished to do so, to satisfy the United States’ demands unless Iran were occupied. Absent a large and intrusive American presence, how could an Iranian government prove that it does not have or at least seek nuclear weapons? Proving a negative has always been logically impossible and any attempt to do so would certainly be politically unsatisfactory to America and probably politically impossible for Iran. (...)

Third, having received a credible threat to destroy their country, the Iranians almost certainly would seek as rapidly as secretly possible to acquire the only sure means to deter such an attack, possession of a nuclear weapon.

Vores Land

Folk verden over vil bestemme selv. Det er en drift, så at sige, at hvert identitetsbærende område ønsker at lede sig selv: Man foretrækker altid sin egen usle diktator fremfor en godhjertet hersker udefra. Identitet og ønsket om selvbestemmelse er to sider af samme mønt. Ser man nationalisme og fremmedfjendskhed fra denne vinkel, er der en del, der giver mere mening.

For eksempel; den vesteuropæiske nationalismes opblussen de senere år. Muslimske indvandrere ses stadig som et fremmedelement i Vesteuropa, som gæster. I nationalisternes øjne er alle forsøg fra muslimsk side på at ændre værtssamfundet som en gæstefamilie, der - efter nådigt at være inviteret indenfor i varmen - begynder at stille krav til højre og venstre til sine værter om hvordan alting bør foregå. Og får de ikke deres vilje, kan de ikke garantere at deres uvorne børn ikke ødelægger flere møbler end de allerede har gjort.

Grundindstillingen er, at i Vores Land bestemmer Vi, og ingen skal komme udefra og lave om på os. Gør de det, så smider vi dem ud i kulden igen.

Og se så krigene i Irak, Afghanistan, Vietnam, og alle deres lige, i dette lys. De famøst uafhængige pashtun-stammer, i hvilkes hængedynd adskellige af verdenshistoriens største imperier sad fast. Anti-amerikanismen, næret af supermagtens indblanding i alt mellem himmel og jord. Russofobien, ikke blot et levn efter Sovjetunionen, men spillevende ved Ruslands brutale armvridning af sine naboer. Raseriet mod EUs ubesjælede standardiseringer og globaliseringens massemord på lokale kulturer. Og så fremdeles.

Folk er hamrende ligeglade med demokrati, menneskerettigheder, kalifat, ytringsfrihed, klassekamp, og anden teori. Men at bestemme selv; det kan få folk på gaden.

Jus' cruisin'

...is McCain.

Men mon ikke det meste af USAs højrefløj selv tror at Iran og al-Qaeda er i forbund, at Iran også forsyner talebanerne, og at begge arbejdede sammen med Saddam Hussein; netop fordi alle muslimer er del af en verdensomspændende fællesbevidsthed (kaldet islamofascismen), der vil underlægge sig resten af verden. Det står nemlig i Koranen, som alle muslimer følger blindt.

Så at McCain hægter shi'a-dræberne al-Qaeda sammen med det shi'itiske Iran fortæller os blot hvor han kommer fra.

---

Det er svært at skelne; det kræver hjerne. Vesten havde det samme problem under Den Kolde Krig, hvor man ikke tillagde konflikter kommunisterne imellem nogen betydning. De var jo alle kommunister. Og ikke nationalister, der i den senkoloniale og postkoloniale tid faldt i armene på kommunismen, fordi den nominelt var anti-imperialistisk. Således blev talrige sprækker i den røde beton overset, til egen skade.

Et eksempel var det historiske fjendskab mellem Vietnam og Kina - samt bruddet mellem Mao og Krushchev - der på forhånd gjorde USAs krig i Vietnam overflødig, såfremt hensigten var at holde Kina ude af Sydøstasien. I de fem år efter Nordvietnam indtog Saigon, sloges det forenede Vietnam først mod Kinas stedfortræder Khmer Rouge i Kambodia, og siden med selve Kina i 1979, i Den Sino-Vietnamesiske Krig.

Blodig ironi.

Her er en liste af McCains udenrigspolitiske rådgivere, marginalt mindre tossede end Guilianis hold.

Orwells Død

Hvad med: Børn i DNA-database, psykologisk skannet for forbrydertendenser.

Pragtfuld idé. Det er ét, at en wacko som Peter Skaarup foreslår en biometrisk database for hele Danmark, men at en politiinteresseorganisation gør det, og taler alvorligt om precrime: Fucked. Up.

Så har vi PET, der efter fiaskoen med det påståede mordforsøg mod Kurt Westergaard forsøger at skræmme livet af folk.

Hvad er der galt med Airstrip One?

---

Det er min personlige teori - en af dem - at Vesten tog Terrorkrigen til sig af noget nær ren kedsomhed (uddybet her). Hvis vi står overfor en dyb recession, kan det være vi får vores fornuft igen, når vi virkeligt får noget at bekymre os over. Ikke blot spøgelser længere.

Mage til idiotisk årti.

Sociokultur

I halen på et godt indlæg fra Raapil om indvandring:

For mig at se, er problemerne med indvandring både sociale og kulturelle. Det er fordi der er noget, der hedder sociale lag, og hvert socialt lag har sin egen kultur. Ikke isoleret, selvfølgelig, men der er stor kulturel forskel på rige og fattige. Til det kan man føje forskellen mellem by og land, og så har man et sociokulturelt gitter, som kan lægges ned over de fleste samfund. Det er ligetil.

De flygtninge og indvandrere, som Vesteuropa har fået fra udviklingslande, er som oftest fra de lavere sociale lag, og fra landlige samfund. Det betyder en indvandrerkultur som er dybt konservativ, patriarkalsk, underuddannet, eller endda uuddannet. Når mennesker fra en sådan kultur flytter til vestlige storbyer, bliver de store forskelle mellem den gamle og den nye kultur oversat til en gigantisk generationskløft mellem indvandrerne og deres børn. Det er derfor at indvandrerne, skønt de tit er arbejdsløse, ikke er særligt mere kriminelle end indfødte - hvis overhovedet, mens børnene render rundt og laver lort.

Løsningen er at fjerne generationskløften mellem forældre og børn. Det sker ved at børnene gifter sig med etniske hvide eller hinanden. Og det er derfor man må sætte stop for importerede ægtefæller, fordi denne skik nulstiller det sociale ur, der ellers var godt igang med at løfte næste generation væk fra det lavere sociale lag, som deres forældre var født i. Så det er derfor jeg støtter 24-års-reglen: For at bekæmpe den sociale arv.

Islam er kun en faktor, i og med at man har importeret den politiske opposition fra muslimske lande, som tit er islamistisk - og tirrer europæisk identitet gevaldigt. Ingen tvivl om at islamisme er en negativ faktor, men mest fordi den provokerer indfødte, og sætter gang i en vældig selvforstærkende chauvinisme, som vi også kender under navnet Civilisationskrigen. Jeg kan forstå hvorfor nogle vil markere deres identitet på mere eller mindre anstændig vis; men det gør det ikke meget nemmere, og har ikke alverden med problemerne at gøre. Det har islamisme så for i øvrigt heller ikke.

Men visse identitetsryttere gør alligevel islam til problemet, og har dermed på forhånd udelukket alle muslimer fra samfundet, og indirekte peget på løsningen: Omvendelse, tvangsomvendelse, udvisning, eller udryddelse.

Grundlæggende tror jeg ikke nogen af fløjene fatter det. Til højre trives identitetsangsten, mens tolerance er løsningen på alt til venstre. Kold sociologisk analyse har ingen tid til, desværre.