Jeg prøver at forstå hvorfor Vesten i dag har grebet til langt mere overvågning mod langt mindre trusler end under Den Kolde Krig. Tracking af alle telefonopkald og internetbrowsing vil om ganske kort tid være normen i både USA og EU. Og andre ting.
Teori: USA påvirker Vesteuropa kulturelt, og dette gælder også den politiske kultur. Med et fundament af paranoid individualisme var USAs reaktion på 9/11 forudsigelig. Det var dog ikke til at forudse at det ville blive så slemt, dengang var Bush/Cheney-administrationens exceptionelt depraverede natur ikke gået op for verden. Men mere overvågning. Og det er så kommet til Vesteuropa, på samme måde som jitterbug og Bev Hills 90210.
Teori: Usikkerhed i globaliseringens tidsalder. Et Vesten, der definerede sig selv mod Østblokkens ufrihed under Den Kolde Krig, fandt sin identitet i et åbent samfund. Med kommunismens fald, tomheden der fulgte, derpå en stadig mere forvirret verdenspolitisk situation, indvandring fra fremmede lande, identitetserodering, er politikernes drift mod mere og mere overvågning en reaktion på al denne usikkerhed. Der skal styr på sagerne, Mauer im Kopf for ikke at falde fra hinanden, kan man sige.
Teori: Halvgamle politikermenneskers frygt overfor ny teknologi. Slå ned på det, må ikke miste kontrol.
Teori: Tilbagevenden til tidligere tiders normale statsforråelse med 2. Verdenskrig på længere og længere afstand. Tiden mellem 1945 og 2001 var en historisk undtagelse.
Teori: Internettets natur betyder at der egentlig kun er to modeller: Anarki eller politistat. Anarki kan vi ikke have.
Vælg og vrag.
lørdag den 24. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, det kan godt undre at man tilsyneladende opfatter terrorismen som en større fare end Sovjetunionen under den kolde krig. Faktisk vil jeg mene, at den situation USA befandt sig i under Cuba-krisen var langt farligere end situationen efter 11. september 2001.
SvarSletTeori: Internet mv. er blevet et vigtigt redskab for terrorister. Overvågning er derfor et nødvendigt middel i kampen imod terror. Politisk benytter man så lige lejligheden til at indføre endnu mere kontrol, fordi man gerne vil have det af ANDRE grunde end terrortruslen. Som det f.eks. er tilfældet med den danske terrorlov (der også er rettet imod organiseret kriminalitet).
Terrortruslen bliver misbrugt til en generel højredrejning af hele samfundet.
Men Carsten kaldte det jo østeuropæiske tilstande, igangsat af Labour. Ikke højredrejning i mine øjne, overvågningsdrejning.
SvarSletDet, som er utroligt ved de nye love, er at det er overvågning af alle borgere, lovlydige eller ej. Før skulle man sgu have en grund, og tale sin sag foran retten. Nu er vi alle under mistanke.