søndag den 16. marts 2008

Sociokultur

I halen på et godt indlæg fra Raapil om indvandring:

For mig at se, er problemerne med indvandring både sociale og kulturelle. Det er fordi der er noget, der hedder sociale lag, og hvert socialt lag har sin egen kultur. Ikke isoleret, selvfølgelig, men der er stor kulturel forskel på rige og fattige. Til det kan man føje forskellen mellem by og land, og så har man et sociokulturelt gitter, som kan lægges ned over de fleste samfund. Det er ligetil.

De flygtninge og indvandrere, som Vesteuropa har fået fra udviklingslande, er som oftest fra de lavere sociale lag, og fra landlige samfund. Det betyder en indvandrerkultur som er dybt konservativ, patriarkalsk, underuddannet, eller endda uuddannet. Når mennesker fra en sådan kultur flytter til vestlige storbyer, bliver de store forskelle mellem den gamle og den nye kultur oversat til en gigantisk generationskløft mellem indvandrerne og deres børn. Det er derfor at indvandrerne, skønt de tit er arbejdsløse, ikke er særligt mere kriminelle end indfødte - hvis overhovedet, mens børnene render rundt og laver lort.

Løsningen er at fjerne generationskløften mellem forældre og børn. Det sker ved at børnene gifter sig med etniske hvide eller hinanden. Og det er derfor man må sætte stop for importerede ægtefæller, fordi denne skik nulstiller det sociale ur, der ellers var godt igang med at løfte næste generation væk fra det lavere sociale lag, som deres forældre var født i. Så det er derfor jeg støtter 24-års-reglen: For at bekæmpe den sociale arv.

Islam er kun en faktor, i og med at man har importeret den politiske opposition fra muslimske lande, som tit er islamistisk - og tirrer europæisk identitet gevaldigt. Ingen tvivl om at islamisme er en negativ faktor, men mest fordi den provokerer indfødte, og sætter gang i en vældig selvforstærkende chauvinisme, som vi også kender under navnet Civilisationskrigen. Jeg kan forstå hvorfor nogle vil markere deres identitet på mere eller mindre anstændig vis; men det gør det ikke meget nemmere, og har ikke alverden med problemerne at gøre. Det har islamisme så for i øvrigt heller ikke.

Men visse identitetsryttere gør alligevel islam til problemet, og har dermed på forhånd udelukket alle muslimer fra samfundet, og indirekte peget på løsningen: Omvendelse, tvangsomvendelse, udvisning, eller udryddelse.

Grundlæggende tror jeg ikke nogen af fløjene fatter det. Til højre trives identitetsangsten, mens tolerance er løsningen på alt til venstre. Kold sociologisk analyse har ingen tid til, desværre.

0 kommentarer:

Send en kommentar