Der er også forvirring om USAs udenrigspolitiske linie under Obama, som med resten. I Mellemøsten, i Centralasien, og om selve Irak. Der er modstridende meldinger over hele linien. Meget kommer fra militæret (og det er i sig selv et par indlæg værd), men det meste er fra officielle diplomater - og det er igen Obamas egen skyld. Han udnævnte høgen Hillary til udenrigsminister som en gave til hendes mange støtter i partiet, og genudnævnte Gates til forsvarsminister for at tækkes militæret. Samtidigt gjorde han George Mitchell til USAs udsending til Israel og Palæstina (som selv Chomsky ikke kunne finde grund at skose!), og har udnævnt dedikerede internationalister - kan man sige - som Susan Rice og Samantha Power i relativt vigtige stillinger. James L. Jones blev udnævnt til præsidentens sikkerhedsrådgiver, og hvor han egentlig står, ved jeg ikke.
Normalt er det vildledende at fokusere for meget på individer: De er spillere, man skal se på bolden. Men lige nu spiller holdet overhovedet ikke sammen, og modspillerne kan godt vise sig at være det amerikanske militær.
Hvis retningen bestemmes af begivenheder udefra, kan Obama ende som Olmert, der blev valgt med fredsmandat, men i stedet førte Israel ud i to krige. Hvis man ikke kontrollerer begivenhederne, ender de med at kontrollere én.
tirsdag den 17. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar