tirsdag den 10. februar 2009

Little Team of Big Trouble

Tre uger inde i Obamas første embedsperiode må jeg sige, at han er fuldstændigt ligetil. Det er spøjst: Han gør det, han siger. Det er da atypisk. Han var og er den politiske rorschach-klat, som folk både til højre og venstre ser som en af deres, men han gør sgu det, han sagde, han ville gøre.

Han sagde, at han ville stoppe statssanktioneret tortur. Det er gjort. Han sagde også, at han ikke var interesseret i et retsopgør. Det er blokeret. Fagforeningsvenlige Obama har nomineret en fagforeningsvenlig arbejdsminister, samtidigt med, at hans økonomiske hold er til højre for centrum, som Obama selv, og med tykke tråde tilbage til den forrige administration. Han har sat hæren i gang med at planlægge en tilbagetrækning fra Irak og en optrapning i Afghanistan (men udbeder sig frækt en plan!). Han har rakt hånden ud til republikanerne og søgt at gyde olie på vandene - alt det, han sagde, han ville.

Obama selv er forbavsende ligetil, selv om hans politiske program i grunden er lige så snotforvirret som den amerikanske nation. Og det er vel egentlig pointen. Der er mange indre modsætninger her, og jeg kan ikke tro andet, end at administrationen vil ensrettes politisk i den ene eller anden retning med tiden. Så den politiske linie er meget påvirkelig lige nu. Spændende bliver det at følge, hvordan kampen indenfor Kremls mure administrationen falder ud, men sandsynligvis bliver det først og fremmest påvirkninger udefra, der trækker dem i den ene eller den anden retning. F.eks. recessionen.

3 kommentarer:

  1. Nåh, han har vel ikke holdt ALLE løfter. Var der ikke noget med at blokere torturrsager, fordi det er så satans hemmeligt det hele, og også noget med at tvinge ting og sager igennem Congress, før nogen kan sætte sig in i det, fordi Dommedag ellers er oprunden?

    SvarSlet
  2. eh - undskyld Karl, jeg så ikke din kommentar før nu. Blogger har ikke en kommentar-liste-dims.

    Jo, det er rigtigt - og hvad er hans motiver? Han har nogle gode folk i sit juridiske rådgivningskontor, Office of Legal Council, som nok vrider sig nu. Jeg vil tro, at toppen inkl. Holder lavede en slags handel med Bush/Cheney-administrationen, og har besluttet sig for at blokere alle veje til retfærdighed, for Unionens Skyld, kan man sige som Lincoln. Måske jeg er for flink, det kan også bare være, at han kan lide magten...Greenwald har i hvert fald åbnet for kanonerne.

    SvarSlet
  3. Lidt om aftalen mellem Holder og GOP. Det blev selvfølgelig benægtet...

    SvarSlet