tirsdag den 24. november 2009

Problemets kerne

Lene Espersen har tillid til bankerne

»Set i lyset af det sidste års store finansielle krise har jeg en klar forventning om, at den finansielle sektor opfører sig ansvarligt – også i forhold til bonusordninger for såvel ledelsen som medarbejderne«, skriver Lene Espersen i en mail til politiken.dk.


For guds skyld. Det er ikke bonusserne; de er mest et problem for aktieholderne; det er holdningen.

søndag den 22. november 2009

Dagens slet skjulte anklage om særbehandling

Fra CBS's Finn Østrup:
Det virker højst besynderligt, at beslutningen om at tildele lån til Danske Bank blev truffet på ca. en måned, mens andre banker har måttet vente over et halvt år på et svar.
Særbehandling som en konsekvens af, at Danske er for stor til at gå under.

Hvis man skal skrue endnu mere op: Det er på høje tid, at vi får noget lovgivning om bidrag til politiske kampagner her i Danmark. Også mht. LO's stunt.

Carter og Palin

Jimmy Carter gav sin mest berømte tale i 1979, 'Malaise-talen'. På ryggen af den anden oliekrise beskrev han USA som en nation, der led af politisk fremmedgørelse og stigende klasseskel.
What you see too often in Washington and elsewhere around the country is a system of government that seems incapable of action. You see a Congress twisted and pulled in every direction by hundreds of well-financed and powerful special interests. You see every extreme position defended to the last vote, almost to the last breath by one unyielding group or another. You often see a balanced and a fair approach that demands sacrifice, a little sacrifice from everyone, abandoned like an orphan without support and without friends.
Det er kun blevet værre siden da. Det er ikke bare, at der er langt fra Butte, Montana til Washington D.C., men at de rige er blevet rigere, de fattige er blevet fattigere, den politiske elite er blevet endnu mere korrupt og selvomsluttet - i både økonomisk og moralsk forstand - og at lovgivningsprocessen er blevet stadigt mere absurd og umulig.

Obama lovede forandring, men det halter med både vilje og formåen. I mellemtiden daler lønningerne, og arbejdsløsheden er kommet over 10%. Samtidig skovler de banker, der skabte krisen og blev reddet af skatteydernes penge og garantier, flere penge ind end nogensinde, og tilmed med flere penge i farezonen end nogensinde.

Og her er Palin: Et symbol på narcissime, dumhed og smålighed, men også en protest mod establissementet. Hun er Pia Kjærsgaard i tiende; Huckabee er en statsmand i sammenligning. Og hun er meget populær.

Jeg tror, at hun er for selvglad til ikke at ville lege præsident, og jeg antyder, at hun kunne gå hen og vinde, efterhånden som begivenhederne overvælder den alt for forsigtige Obama og gør grin med hans løfter og det håb, han tændte. Jeg tror det ikke, fordi hun har for meget mod sig: Hun siger for mange dumme ting, hun lyver for meget, og frem for alt er der for mange, der ikke kan udstå hende - særligt medkvinder.

Men hun kommer ikke ud af det blå: Det, Carter beskrev, var ophav til Glistrup i 70'erne og Fremskrittspartiet i Norge i dag. Jeg kommer også til at tænke på kommentarsektionerne i etablerede aviser, hvor næsten alle kommentarer er fyldt med foragt for skribenten, nærmest had. Som var det et desperat forsøg at komme til orde på - bare at angribe de etablerede. Palin er således et ekstremt symptom på fremmedgørelse.

Det er et stort problem for resten af verden, når verdens mægtigste land er så dysfunktionelt. Vi kan ikke vente, at de får styr på finanssektoren lige foreløbigt, når bankerne ligefrem ejer kongressen; at militæret og efterretningstjenesterne bliver tæmmet med det samme; eller at der bliver gjort noget ved underskuddet, selv når det begynder at gå fremad igen.

tirsdag den 17. november 2009

Jeg tror du har fat i noget

David Milibands ministerie, om flere bosættelser:
Expanding settlements on occupied land in East Jerusalem makes that [peace] deal much harder.
Jep.

søndag den 15. november 2009

Decideret Ensidet

Historien om Israel og Palæstina er en, hvor Israel gør det, Israel vil, og palæstinenserne skiftevis forhandler og skyder, uden at der kommer noget ud af det. At Abbas ikke stiller op næste gang er ligegyldigt: Israel vil stadig gøre det, Israel vil - særligt tydeligt nu, hvor Obamas ultimatum om stop for bosættelserne blev afsløret som bluff af Netanyahu. Når man ikke straffer barnet for at bryde reglerne, får man et uopdragent barn.

Men nu er der snak om en ensidig erklæring af en palæstinensisk stat. Det er slet ikke tosset, for det ville tvinge andre til at vælge side, inkl. USA. Så for en gangs skyld ville den palæstinensiske ledelse faktisk være en politisk aktør. En, der handler, i stedet for en, der bare reagerer. Mange kræfter er nok sat ind for at forhindre, at folk bliver tvunget til at tage stilling til bosættelserne, som er en decideret ensidet sag. Lidt, som da Lincoln med The Emancipation Proclamation fik Den Amerikanske Borgerkrig til at handle om slaveri, hvilket gjorde det noget sværere for udlandet at støtte Sydstaterne.

Til de interesserede

China Hand har skrevet en glimragende artikel om Indien og Kina og de stormfulde højder. Det har været underrapporteret i vestlige medier, men USA's aftale med Indien fra 2006 om samarbejde om atomkraft mv. gav arbejdet med ikke-spredning en skalle lige i integriteten. Jeg tænker her på Iran, der er omgivet af mere eller mindre fjendtlige atommagter, som har skidt højt og helligt på ikke-sprednings-traktaten og ikke er blevet straffet, tværtimod. Det er og bliver min holdning, at Iran sandsynligvis prøver at skaffe sig atomvåben, eller balancere på kanten af muligheden for samme, af fuldstændigt rationelle grunde, selv om der stadig ikke kan bevises en dyt. En aftale med De Fem må forudsætte, at Iran kan stole på USA, og det ligger det så endnu lidt tungere med.

Flot, Bush! Nuvel, en ny præsident er ved magten i USA, og denne ser ud til reelt at prioritere ikke-spredning over smålige magtspil og muslimbaskeri. Men det er skidt for verden, at USA i den grad svinger fra det ene udenrigspolitiske ståsted til det andet, alt efter den amerikanske økonomi og dennes indflydelse på vælgerne. Jo: Som i USSR var der også udsving i amerikansk udenrigspolitik under Den Kolde Krig (bl.a. da de neokonservative viste deres grimme fjæs under Reagans første periode, inden han af oprigtig bekymring for atomkrig besindede sig og satte sig ned med Gorbatjov), men i det store og hele fulgte de amerikanske præsidenter en lige linie i udenrigspolitikken fra 1947 til 1989. Til at regne med, også i kynisk forstand.

Men læs artiklen, om Nepal, Dalai Lama, Tibet, Pakistan, og noget om ikke at vikle sig ind i en landkrig i Asien, tror jeg.

tirsdag den 10. november 2009

Virksomhedskulturelt

Regnskabsskandale på Danmarks erhvervsuniversitet, med den tidligere rektor som synderen.

Det var alt.

lørdag den 7. november 2009

20 år

Længere tog det ikke, fra:



Til Tom Jensen i Berlingske i dag:

Hurra for overvågningen - vi kan ikke leve uden

Læs endelig hele indlægget - en kortere Tom Jensen ville være: Overvågning er velsignet, fordi man kan se optagelser af forbrydelser, efter de er sket. Og i øvrigt er det for sent, så vi kan lige så godt lukke øjnene og nyde det.

Man skulle tro, at det var et anslag af sarkasme at skrive det indlæg på 20-året for Murens fald, men nej. Sådan er det jo i dag, for jeg er ikke sikker på, at folkene i klippet ovenfor fik åbnet grænsen ved rationelt at begrunde og dokumentere en gavnlig virkning over for grænsevagterne.

En ting til: Det virker, som om man siden Murens fald overalt i verden har bevæget sig mod en fælles model af et kapitalistisk overvågningssamfund. Historiens endeligt?

fredag den 6. november 2009

Musik



Han er blevet tyndhåret.

Forresten, om hash

Lovliggørelse af hashbrug og -produktion har to mål: At afkriminalisere stofbrugerne og fjerne det sorte marked for stoffer, som mennesker af skidt karakter lever højt på.

Lige nu er der - så vidt jeg ved - ikke et eneste land, hvor produktion og distribution af hash "i rekreativt øjemed" er lovligt. Og det er faktisk der, man skal hen, hvis man vil fjerne det sorte marked for stoffer.

Det, man tit hører, er at afkriminalisering vil trække tæppet væk under banderne. Men man skal faktisk gå videre og lovliggøre det helt, ellers kommer man ikke så langt mht. kriminalitet.

Det ville nok være et problem ift. nabolande. Men så kan de jo bare følge med udviklingen.

Frihed skal begrundes?

Dagens citat, fra Berlingske. om fri hash:
Tilbage står derfor alene en sund politisk lyst til mindre forbud og mere frihed, men denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteret, hvilket her ikke er tilfældet – og som derfor bliver tom signalpolitik, der beviseligt gør mere skade end gavn.
Skidt med, at Berlingske ikke kan fremvise et eksempel på, at lovliggørelse af hash "gør mere skade end gavn". At der lukkes hashbutikker i Holland beviser ikke, at de facto lovliggørelse har været skadeligt - kun at nogle mener, at det er. Og skidt med, at Portugal har rigtigt gode erfaringer med lovliggørelse - de jure - og således er gået længere end Holland, der blot har en praksis om ikke at håndhæve visse love.

Skidt med det. Det er det her:
denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteret
Ifølge Berlingske skal frihed begrundes og være dokumenteret gavnlig - det sidste ord manglede vel. Er det om noget ikke at vende sagen på hovedet? Er det ikke forbud, der skal begrundes rationelt og være dokumenteret gavnligt? Er det ikke udgangspunktet, at staten skal holde nallerne væk fra folks liv, med mindre den har en god grund?

Men sådan tænker man i dag.

torsdag den 5. november 2009

Varmestuer og juledekorationer

Kom til at læse Punditokraterne, faldt over det her indlæg af Torben Mark Pedersen fra Liberal Alliances hovedbestyrelse. Det korte af det lange er, at han finder en masse pjat på finansloven, der sagtens kunne spares væk.

Tænk på dette, og tænk så på, at der mangler varmestuer til hjemløse.

Det er nok ikke det, LA vil ud i, men at der mangler varmestuer til hjemløse, mens man kan få støtte til parterapi og aftenskolekurser i juledekoration, burde få venstreorienteredes blod i kog. Det er en løbende skandale, og det er ikke fordi riget fattes penge, kan man se, men fordi velfærdsstaten i højere og højere grad er middelklassen, der giver til sig selv. For ingen vil med god social samvittighed kunne sige, at pengene er bedre brugt på de ting, Pedersen hiver frem, end nogle steder, hvor hjemløse kan komme ind og få varmen.

Smag dog på den sætning: Et sted, hvor hjemløse kan få varmen. Hvilket århundrede lever vi i? Hvorhenne i verden er vi?

Det økonomiske er noget andet - frimarkedsfundamentalismen har vist sit værd, og økonomisk effektiv regulering går hånd i hånd med accept af en stor statssektor.

Men hvor er det skidt. Hvis velfærdsstaten ikke tager sig af de svageste, så er den perverteret.

onsdag den 4. november 2009

...if nothing was done with the meat except to bury it...

...the things that were glorious had no glory and the sacrifices were like the stockyards at Chicago if nothing was done with the meat except to bury it...
Med andre ord: Løkke, Møller o.l. skylder de danske soldater en strategi, der går ud på andet end at ønske på et stjerneskud og putte flere soldater ned i kødhakkeren. Det går ikke godt, og det er derfor moralen falder - og ikke fordi visse officerer vover den afsindige påstand, at krigen er udsigtsløs. Jeg har heller ikke meget tilovers for det argument, at det er en frivillig styrke, og at ansvaret for soldaterne derfor er soldaternes eget og ingen andens: Det opfordrer kun til desertering, når politikerne ikke vil stå ved deres ansvar for missionen og trække stikket ud, når det er tid, men i stedet insisterer på at lade andre kæmpe til det sidste.

Nej, det er endnu hverken helikoptere i Saigon eller den Sjette Armé ved Stalingrad, men hvis ledelsen ikke kan lede, så vil ingen følge.

Dagens iagttagelse

DSB's togsæt er kun til indendørs brug.

tirsdag den 3. november 2009

Ugga bugga

Jeg har haft svært ved at tage politiske proklamationer om lov og orden alvorligt siden invasionen af Irak. Derfor har Polanski-affæren været en pudsig oplevelse. Både fordi folk i filmbranchen for alvor mener, at Polanski bør slippe, fordi han har lavet gode film - men også fordi det virker så småt i forhold til alt det møg, man har set gennem fingre med dette årti.

Stammementalitet er grunden til, at folk tager det ene og ikke det andet alvorligt. Det giver en stammelov: Inden for stammen gælder loven, udenfor er alt tilladt, og særligt mod andre stammer. Polanski er en af vor egne, derfor skal loven følges til punkt og prikke. Men krig og tortur mod brune muslimer er ok; de er jo den stamme, som hvide mennesker er i krig med. At lave love for krig virker helt forkert på os - ikke bare fordi krig er så tilfældigt, men fordi vi dybt nede stadig er stammefolk. En universel lov er os imod, inderst inde.

Kortere NATO-lande om valget i Afghanistan

Aaaaah fuck fuck fuck ok vi lader som ingenting og kører videre som før FLERE SOLDATER NU!



---

I tilbageblik var dette nok Tet-øjeblikket. Jeg tror ikke engang, at et flertal af danskerne støtter krigen nu, selv om vi jo stadig vil have hævn for Muhammedkrisen. Jeg vil være udmærket tilfreds med tilbagetog, når 70% af amerikanerne er imod krigen, men lige nu er den største forhindring faktisk den amerikanske og europæiske politiske elite, der er for stolt til at indrømme fadæsen. Det kan der så dø nogle mennesker på, inden de er overbevist.