Af det gode

Kommunismen var engang en ideologi. En samfundsmodel, der skulle udrydde fattigdom og krig, sygdom og ulykke. Mange kunne lide idéen. Så mange endda, at halvdelen af verden blev kommunistisk.

Ved sine tvangskollektiviseringer, sit antidemokratiske sindelag, sin totalitære intolerance, sit verdensfjerne tankespind og sin ringeagt for individet opnåede kommunismen det modsatte af sine mål. Hungersnød, folkedrab, afmagt og undertrykkelse var resultaterne, og arven til eftertiden var forarmede og nedbrudte nationer verden over.

Men man ville det godt. Man havde ikke forestillet sig. Selv da tingene gik så galt, at alle kunne se det, ville mange stadig ikke vide af sandheden om de gode hensigters resultater. Man adskilte derfor hensigten fra resultatet. Det blev en moralsk rigtig beslutning at være socialist, selv om man ikke var det længere, da det nu ikke virkede.

I Did What I Thought Was Right.