De forpustede

Kommentar til Tyrkiets præsidentvalg og et læserbrev i Berlingske.

Gül blev ikke præsident, da de sekulære boykottede valget i parlamentet og dermed fik det erklæret ugyldigt af forbundsdomstolen. På trods af, at Güls kandidatur har et klart flertal hos Tyrkiets befolkning.

Læserbrevet, 'EU kriminaliserer højreradikale', sigter mod bl.a. det forbud mod Holocaust-benægtelse, som den tyske regering gennem sit EU-formandsskab har prøvet at få igennem på EU-plan. Læserbrevsskribenten Ib Christensen forbinder dette med Frankrigs politiske system, der holder Front National ude af det nationale parlament, og forbuddet mod Vlaams Blok i Belgien.

Grundlæggende handler demokrati om, at alle får en stemme.

Et demokrati, der fungerer, er en mental sikkerhedsventil, da det lader folk påvirke deres omgivelser gennem deres stemme. Man bliver hørt. Bliver man ikke hørt, fungerer ventilen ikke længere. Der følger vælgerapati, og i sidste ende finder man ørenlyd gennem voldens stemme. I et repræsentativt demokrati kræver man, at der findes repræsentanter man gider stemme på, og at de rent faktisk har en chance for at blive hørt. Uden indflydelse, intet engagement.

Det brilliante ved demokrati er, at det lader idéer rase ud, til de står forpustede og rødmende. Ekstremister verden over ønsker magten. Lad dem få så meget magt som deres støtte hos befolkningen berettiger dem til, så længe de overholder de demokratiske spilleregler. Når deres selvbedrag er afsløret, og de står afpillede og nøgne, får de ikke stemmer længere.

I disse tilfælde: Lad Gül få præsidentembedet. Stem nej til forbuddet mod Holocaust-benægtelse. Hvis de radikale i Europa og resten af verden ikke går i sig selv, så må de blive del af den demokratiske proces. Så længe deres platform ikke er anti-demokratisk, har de ret til demokratisk repræsentation, og ved denne vil de blive draget til ansvar for den indflydelse, deres folkelige støtte giver dem.