søndag den 20. maj 2007

Piv

Kommentar til et par artikler.

Det lyder som om, at Asger Aamund ønsker indflydelse til gengæld for sin donation. Speget. Og her gik man og troede, at det var K, som var arbejdsgivernes lobbygruppe. Det virker næsten som om, at erhvervslivet prøver at kapre det nye parti med penge.

Selvfølgelig vil en øget indvandring og lavere skatter fornøje erhvervslivet, men hvis der er nogen, der skal stoppe piveriet, er det DI. Danmark er et af verdens førende økonomier, og jeg er gevaldigt træt af frimarkedsfundamentalister der ser den skandinaviske velfærdsstat som en økonomisk humlebi, eller en skatteflugtens Ikaros. Med de nordiske lande konsekvent i toppen af internationale undersøgelser af forskellige økonomiske kriterier må de gribe til argumentet: Det vil gå galt. Derfor bliver vi nødt til at sætte skatterne ned. Jens Schröder fra Brøste A/S:

Det handler blandt andet om skat på lønindkomster, som Ny Alliance jo slår på. Og det er noget af det allervigtigste for Danmarks fremtid, at vi får reduceret skat på lønindkomster, så vi gør det attraktivt at arbejde og tjene nogle penge.

At fjerne topskatten og gå efter 40% over hele linien vil jo få alle de subsistensløse med en årlig indkomst på over 400.000 kr. om året i arbejde! Selvfølgelig! Argumentets uærlighed skinner igennem, når skattenedsættelser menes at skulle redde velfærdssamfundet. Skattenedsættelser financierer ikke sig selv, og erfaringerne viser, at skattekagen ikke bliver større. For folk arbejder. I min virkelighed arbejder folk forbandet hårdt. Men i bedste CEPOS-stil trumfer ideologien virkeligheden.

0 kommentarer:

Send en kommentar