søndag den 6. januar 2008

Kunst & Penge

Demokrati er jo at vælge mellem dumheder, så her er venstrefløjen i middelsvær vægtklasse:
»Problemet er, at kunstnerne i perioder ikke har nogen indtægt, og de perioder skal dækkes ind«, siger SF’s kulturordfører Pernille Frahm til politiken.dk.

»Det her handler jo ikke om at være arbejdsløs. Det handler om at være indtægtsløs i en periode. Når vi snakker arbejdsmarked, handler det om, hvorvidt man er i beskæftigelse eller ej. Men det skel kan man ikke lave med kunstnere, fordi de også har beskæftigelse, som de ikke får løn for. Eksempelvis når en konservatorieuddannet musiker, sanger eller skuespiller øver sig«, siger Pernille Frahm.
Hvad Pernille Frahm rent faktisk siger er at nogle kunstnere ikke kan leve af den løn de får for det færdige arbejde, hvad enten det er en udstilling, opførsel eller andet.

Man har ikke ret til at leve af det, man vil. Hvis man vil prøve at leve af at være kunstner, så held og lykke; det har altid været meget, meget svært. At man har en uddannelse med burde ikke gøre nogen forskel, der er ingen naturlov der siger at hver gennemført uddannelse skaber et job, der svarer til denne.

Hvis man derfor mener at en uddannelse giver én ret til dagpenge, så længe man ikke har det perfekte job, så skaber man ved denne politik et forvredet forhold mellem udbud og efterspørgsel, hvis konsekvens kun kan være at udhule sundheden på sigt. Hvis man derimod satte sig for at begrænse uddannelses-udbuddet efter job-efterspørgelsen, så ville der være gods i. Et sted skal der være et feedback. Af dette kommer økonomisk integritet. Som sagerne står nu, så uddanner man folk til arbejdsløshed. Det er ikke fedt.

Specielt i kunstverden er der så mange, så mange, af disse forvredne forhold. Det er ikke meningen, at det skal løbe rundt. Fordi man jo gør det for kunsten, og ikke pengene. Og det burde ikke gå ud over andre.

0 kommentarer:

Send en kommentar