lørdag den 19. januar 2008

Salt i såret ? Resten i håret ?

Et tomgangsargument, men lad gå. Dette:
Økonomer står i disse år nærmest i kø for at anbefale højere boligskatter, så der bliver bedre råd til at sætte personskatten ned.
...er i mine øjne en logisk konsekvens af husprisernes himmelløb de sidste seks år, og den ulighed som udviklingen har skabt, hvor spekulation/investering lønner sig bedre end arbejde. På det lange sigt er det selvfølgelig noget vås for samfundet som et hele, fordi arbejde skaber rigdommen til at begynde med, så en forhøjelse af boligskatterne mod en sænkning af indkomstskatterne virker fornuftigt nok, ikke blot til at drive spekulanterne væk. Specielt i et skandinavisk velfærdssamfund, hvor incentivet til at arbejde ikke er så voldsomt som i mere liberale lande.

Men: Måske de sidste seks-ti år har været en undtagelse pga. de abnorme tilstande i kreditmarkedet. Da dette økonomiske sofisteri nu er gennemskuet, og de unormale tilstande langt om længe er ved at reguleres væk, kan de højere boligskatter være en løsning på et problem, der om få år ikke længere findes. Fordi hele skidtet er ved at ramle ned nu. Højere boligskat vil derfor være dobbelt smerte for husejerne, og der er ingen grund til at gøre krisen endnu værre. Ja, jeg har sagt det før.

Jeg ville ikke købe hus nu.

0 kommentarer:

Send en kommentar