torsdag den 17. januar 2008

Uden Pakistan, intet Afghanistan

Dagens amatørspekulation: Den afghanske mission var fucked fra starten, ved denne argumentationsrække:

1. Da talebanerne som magtmiddel blev opfostret og støttet af ISI og Pakistans hær, var det naivt at tro at disse forbindelser kunne skæres over med en erklæring eller to i kølvandet på 9-11. Da talebanerne også var/er en pashtunsk bevægelse, og da pashtunerne udgør størstedelen af befolkningen i Afghanistan og Pakistans grænseområder, og ydermere ikke tager sig særligt meget af Durand-linien, var det til at forudse at en af-talebanisering af Afghanistan måtte inddrage Pakistan i løsningen.

2. Derfor var det naivt at tro, at man kunne tage sig af Afghanistan uden også at tage sig af Pakistan.

3. Pakistan er fucked. Der er heller ikke grund til at tro, at nogen vestlig indblanding i Pakistans indenrigspolitik ville føre noget godt med sig. Særligt ikke med Bush/Cheney i Det Hvide Hus. Hidtil er det gået ad helvede til.

Som jeg ser det, er den eneste langtidsholdbare løsning at piske en antipakistansk nationalisme op i Afghanistan. Måske opfordre de pashtunske stammer til ikke kun at være uafhængige af Kabul, men også af Islamabad. Jeg har ingen anelse om hvordan man gør det, men talebanerne gør selv deres bedste for at støde afghanerne fra sig.

Jeg ved ikke rigtigt hvad det har at gøre med Danmark. Noget med terrorisme og Søren Espersens svigersøn i Israels hær. Gætter jeg på.

0 kommentarer:

Send en kommentar