fredag den 4. januar 2008

Obama Iowa

Ikke fordi resten af verden ikke er igang med at spekulere over primærvalget, men jeg kan ikke lade være: Obama vinder. Med vinden fra Iowa i ryggen tager han New Hampshire også, og så er det forbi.

Jeg kunne godt unde Hillary sejren, mest fordi hun bliver behandlet som skidt af pressen, men det er også problemet; at hun bliver behandlet som skidt af pressen. Stiller hun op mod St McCain, pressens darling, kunne det faktisk blive knebent.

Mellem Obama og Edwards: Jeg foretrækker Edwards' standpunkter, men hans dagsorden har længe virket for todimensionel, og med recessionen endelig skudt igang, tror jeg en Obama vil være mere tilbøjelig til økonomisk at prioritere langsigtet end kortsigtet, og det bliver pinedød nødvendigt, når skatteindtægterne falder lige så hårdt som gælden stiger. Udenrigspolitisk har Obama også vist både bedre formel og instinktiv forståelse af problemerne end Edwards, og sandelig bedre end Hillary, der er den største høg blandt demokraterne. Udenrigspolitik er også et punkt, hvor jeg lægger stor vægt på fortidens synder og mavefornemmelser, for man kan ikke forudsige hvilke kriser verden vil komme ud for.

Typer som Obama bliver nogle gange skudt ihjel. Måske særligt når de er sorte.

0 kommentarer:

Send en kommentar