Islamomani

Memo til selvet:

Når et menneske ser islam som grunden til alt ondt, så lider dette menneske af islamomani. Det er en type monomani med islam som objekt.

Alt ligger under for manien: Småforbrydelser, vold og hærværk forklares med islams ringeagt overfor anderledes tænkende eller dens karakternedbrydende moralkodeks. Mandschauvinisme forklares med koranens ord og profetens eksempel. Og så videre. I islamomanikerens univers er der ikke andre faktorer, så længe objektet der skal forklares er en muslim. Er der uundgåeligt andre faktorer, føres disses oprindelse tilbage til islam.

Det er temmeligt udbredt i øjeblikket. Mest interessant synes jeg er genfortolkningen (h/t raapil) af de jugoslaviske krige, der hos de islamomaniske ses som en konflikt mellem kristne og muslimer. Det er faktuelt forkert, da de ortodokst kristne serbere sloges med de slovenske og kroatiske katolsk kristne, før de for alvor kom op at slås med de bosniske og kosovo-albanske muslimer.

At fortolke de jugoslaviske krige som en religionskrig er åbenlys historieforfalskning, men de islamomaniske er bedøvendes ligeglade og køber stort ind af de serbiske nationalmyter, som tit handler om krigene mod de osmanniske muslimer for mange hundrede år siden.

Vor tid vader i eksempler, men jeg kan hurtigt nævne i flæng:

a. Borgerkrigen i Irak, der forklares med muslimsk fanatisme, og absolut intet har at gøre med samfundets nedbrydelse efter invasionen, eller de etnisk-sekteriske uretfærdigheder der løb forinden.

b. Optøjerne i Paris' forstæder, der fortolkes som et muslimsk oprør, og ikke som klassiske raceoptøjer, i stil med LA i '92.

c. Kvindelig omskæring ses som en unik islamisk tradition, selv om den kun praktiseres i det østlige Afrika, og her også blandt kristne, jøder og animister.

Islamomaniens skader forvoldes først og fremmest ved dens konfliktskaben og tvangsidentificering. Mindre tydeligt er den skade der sker, når en islamomaniker på grund af sin mani ikke kan vikle et problem fra hinanden, og derfor ikke kan løse det, jævnfør ovennævnte eksempler.

Så har vi styr på det.