Problemet Med Socialdemokratiet

Der er to fløje i S: En til højre og en til venstre. Det højre S er Thorning ApS, det venstre S er Auken Og Venner.

En ad gangen.

Det venstre S adskiller sig ikke særligt meget fra SF. Denne fløj har stadigt ikke forstået hvor stor en fejltagelse den massive indvandring fra tredjeverdenslande har været, og holder fast i den gamle indvandringskonsensus, hvor problemerne med indvandring - hvis der da overhovedet er nogen - er pga. hvid racisme. Denne fløj ville ikke tøve et øjeblik med at indføre svenske regler, hvis den kunne. Det gode ved fløjen er at den ved, hvad den vil. Den er oprigtig og stærk.

Højrefløjen i S ved ikke hvad den vil, udover regeringsmagten. Den er en vejrhane, der vender og drejer sig efter folkestemningen. Jeg skrev om den tidligere, og brugte skattestoppet og indvandrings- og flygtningepolitikken som eksempler på denne fløjs gennemskuelige vælgerleflen. Gennemskuelig, fordi den altid leger Kongens Efterfølger: Alle politiske reaktioner - på nær dem af DF provokeret - går i modsat retning af den officielle linie. Den er uoprigtig, og derfor svag og forvirret.

Konflikten mellem disse to fløje går igen overalt i Vesteuropa. Nutidens venstrefløj har godhed som sin grundfølelse. Derfor vil man et velfærdssamfund, der tager sig af de svage, de små, de syge og de gamle. Derfor kan man sjældent holde budgettet, fordi der er så mange gode ting der bør støttes. Derfor er man generelt pacifistisk, fordi krig er ondt. Derfor går man ind for sol-, vind- og bølgeenergi, fordi de emmer af bløde værdier, modsat de modbydelige kul- og atomkraftværker. Og så videre.

Problemet er at virkeligheden er ganske ligeglad med følelser. Så et politisk program, der hænger moralsk sammen, kan sagtens falde fra hinanden i virkeligheden. Man kan derfor hylde sin moralske integritet, alt imens samfundet forvitrer. Valget kan således stå mellem éns egen moralske integritet og samfundets strukturelle integritet.

Det er denne indre konflikt der gør at S har det svært med sig selv i øjeblikket. Selv om det moralsk gode ville være at tage alle de flygtninge og indvandrere ind, som kommer til Danmark, er de langsigtede konsekvenser nu blevet til at tage og føle på: Racisme, ekstremisme, vold, organiseret kriminalitet, polariseret samfund. Selv om det moralsk gode ville være at skabe mere og mere velfærd, så har den skandinaviske velfærdsstat nået et punkt, hvor den kun kan udvides ud i det absurde. Så en venstrefløj, hvis idé er at være god, har et stort problem: Den kan ikke være sig selv. Og det er så Socialdemokratiet.

Vælgerne ved det.

---

PS. Højrefløjens grundfølelse er styrke. Derfor kan den uden videre kombinere konservatismen, nationalismen og liberalismen, på trods af de indre selvmodsigelser; for alle tre ideologier går ud på at være stærk.