tirsdag den 12. februar 2008

Tre skal der til

Jeg bliver nødt til at slå Carsten Agger lidt i hovedet, må Gud forbarme sig over mig. Agger skriver om Ærkebiskoppen af Canterbury Rowan Williams' udtalelser i Radio 4:
Ærkebispen af Canterbury Rowan Williams kom fornylig til at fremsætte nogle forholdsvis fredelige bemærkninger om, at sharia-lovgivning i en eller anden forstand vil komme til at spille en rolle i fremtiden Storbritannien, og straks har han i dén grad the usual suspects på nakken

Hvad Rowan Williams har sagt er fundamentalt, som han selv har opsummeret det så sent som idag, at "there may be ways of engaging with the world of Islamic law on something other than an all or nothing basis".
...ikke så fredelige bemærkninger endda. Rowan Williams sagde direkte at islamisk lov, hvor det ønskes, bør anerkendes i lighed med de jødisk-ortodokse domstole. Reguleret, men med juridisk gyldighed. At han nu trækker i land redder ham ikke fra sine oprindelige udtalelser:

ABC (...) a lot of what's written suggests that the ideal situation is one in which there is one law and only one law for everybody; now that principle that there's one law for everybody is an important pillar of our social identity as a Western liberal democracy, but I think it's a misunderstanding to suppose that that means people don't have other affiliations, other loyalties which shape and dictate how they behave in society and the law needs to take some account of that, so an approach to law which simply said, 'There is one law for everybody and that is all there is to be said, and anything else that commands your loyalty or your allegiance is completely irrelevant in the processes of the courts'. I think that's a bit of a danger.

CL And that is why Sharia should have its place?

ABC That is why there is a place for finding what would be a constructive accommodation with some aspects of Muslim law as we already do with some kinds of aspects of other religious law.

Rowan Williams vil altså få samfundet til at hænge bedre sammen ved at gøre op med princippet om én lov for alle. Det er budskabet. Og det er voldsomt ulogisk: Der kan næppe findes en mere sikker måde at skille folk ad end ved at dømme dem efter to forskellige sæt love. Som før påpeget, så fungerede det ikke så godt for jøderne. Williams har også vist sig politisk tonedøv; enhver burde kunne se på lang afstand at dette ville puste til ilden.

Det er tragikomisk at visse venstreorienterede køber fundamentalisternes minoritetsversion med hud og hår, og derved giver islamofoberne rig lejlighed til at rase løs. Og på intet tidspunkt har nogen spurgt almindelige kulturmuslimer om hvad de vil. Trekanten mellem islamisterne, multikulturalisterne og islamofoberne er et lukket kredsløb: Islamisterne kan bekræfte islamofobernes billede af islam, af misforstået tolerance støtter multikulturalisterne islamisternes version, og islamofoberne kan hade dette vrangbillede alt det de orker.

---

PS. Jeg vil tilføje at det er naivt at tro at religiøs lov kan begrænses. Eftersom verdensreligionerne er fyldt med påbud om det ene og det andet, vil fundamentalisterne - de bogstavtro - naturligvis søge at efterleve påbudene; de tror jo på det. For alvor. Hvad der står er rigtigt. De vil søge at gøre dem til almengyldige love, som teksterne påbyder dem; for Guds ord står naturligvis over menneskets. Fundamentalisten kan ikke gå på kompromis med Guds ord, og øjeblikkets tilbageholdenhed er kun pragmatisk.

En religiøs domstol får sin autoritet fra Gud, og sine love fra fortolkninger af Guds ord, ganske som fundamentalisterne ser verden. At anerkende en religiøs domstol er derfor at anerkende de fundamentalistiske troendes version af deres religion. Det er en håndsrækning til islamisterne, på samme måde som anerkendelse af de jødiske domstole er en håndsrækning til de ultraortodokse jøder.

5 kommentarer:

  1. Det der er brug for, hvis man vil bekæmpe islamistisk terrorisme og andre former for misbrug af religion, er netop det stik modsatte: En styrkelse af international lov, der selvfølgelig skal gælde alle lande og alle folk, og være ens for alle - efter princippet lighed for loven!

    Derfor er det også højst uheldigt, at USA angiveligt forsøger at bekæmpe den yderliggående islamisme ved netop ikke at behandle mistænkte personer i overensstemmelse med international lov, fører folkeretsstridige krige i terrorbekæmpelsens navn (Irak) og at undergrave FN's position.

    Tilhængere af sharia-lovgivning kan jo med en vis ret påstå, at det er hykleri, når man taler om værdien af et princip som "lighed for loven".

    SvarSlet
  2. Men du forholder dig ikke til det konkrete problem, der består i, at nogle mennesker f.eks. kan føle sig afskåret fra at søge skilsmisse, fordi der ikke er en domstol, som deres kultur/verdensbillede anerkender , til at bevilge den, som Ayesha Khan skriver om.

    Det er så muligt vi ikke selv bryder os om det verdensbillede, men det er måske lige hårdt nok at sige til de her kvinder, at "ingen arme, ingen småkager" og hvis de ikke anerkender den almindelige civilret kan de desværre ikke blive skilt.

    Men måske der ikke *er* et sådant problem alligevel, når det kommer til stykket, fordi der jo faktisk allerede findes masser af shariadomstole i England, bare uden juridisk kompetence og derfor kun med rådgivende funktion.

    Men det ville man jo så kunne nå frem til i en diskussion, hvor du også kunne fremsætte dine stilfærdige indvendinger, hvis der var bedre plads til at diskutere det uden at blive overfaldet af frådende islamofober og bedt om at tage stilling til håndsafhugning og pisk og andet irrelevant ... og det er mere det, end det er relevansen af at indføre sharia i retsplejen (en idé, jeg som det vist også fremgik ikke selv er vild med), jeg sigter til.

    Automatreaktionen forhindrer en ordentlig diskussion af de konkrete problemstillinger, der er - det er problemet, og det er det, der er en skam ...

    SvarSlet
  3. Nåja, en ting til ...:

    "Det er tragikomisk at visse venstreorienterede køber fundamentalisternes minoritetsversion med hud og hår, og derved giver islamofoberne rig lejlighed til at rase løs ..."

    så vidt jeg kan se, er dette først og fremmest en stråmand; jeg kender ikke umiddelbart nogen, der køber "fundamentalisternes minoritetsversion", hvad det så helt præcist er, men er som sagt villig til at diskutere de konkrete problemer, der er, og Williams' bemærkninger synes at pege i samme retning.

    Mht politisk tonedøvhed kan vi vel ikke allesammen hele tiden gå og passe på, hvad vi siger, for ikke at tirre islamofoberne - så har de jo sat dagsordenen og kuet andre til tavshed, og så har højrefløjen jo pålagt os andre selvcensur? Så hellere starte et stormvejr og bagefter vise præcis hvorfor det var, at der ikke var nogen grund til at tage sådan på vej over det ...

    Mht. spørgsmålet om hvorvidt religiøs lov kan begrænses var det lidt den slags, jeg sigtede til, da jeg skrev om uskyldig uvidenhed, men dog uvidenhed.

    Islamisk civilret fungerer side om side med et borgerligt retssystem i masser af lande over hele verden ud at der i de lande er nogen særlig fare for, at den blander sig i strafferetten også -lige så lidt, som der er fare for, at Storbritanniens jøder begynder at stene folk for utroskab, selvom der faktisk er jødisk civilret.

    SvarSlet
  4. bingo, mogmich. Ingen Libby over loven.

    Agger,

    Du skriver: "hvis de ikke anerkender den almindelige civilret kan de desværre ikke blive skilt."

    Det er det, der er problemet: Den totale adskillelse mellem minoritet og majoritet. Separate domstole vil i mine øjne kun gøre problemet større, og det er derfor jeg er rygende uenig med Williams, selv om jeg er enig i at det er et stort problem. "Separate but Equal" fungerer ikke i virkeligheden.

    så vidt jeg kan se, er dette først og fremmest en stråmand; jeg kender ikke umiddelbart nogen, der køber "fundamentalisternes minoritetsversion", hvad det så helt præcist er, men er som sagt villig til at diskutere de konkrete problemer, der er, og Williams' bemærkninger synes at pege i samme retning.

    Religiøse domstole er fundamentalisternes ønskedrøm, og som du selv har påpeget, så har der ikke været nogen muslimer - udover islamisterne - fremme med krav om anerkendelse. At anerkende disse er netop at anerkende islamisternes version af islam. Jeg mindes også at Fogh tit mødtes med salafierne fra Islamisk Trossamfund før tegneseriekrisen, efter devisen at de mest muslimske måtte være de ægte repræsentanter for muslimer. Når man har bestemt sig for at gøre religion til identitetsbæreren, så skal det nok ende sådan.

    Mht politisk tonedøvhed kan vi vel ikke allesammen hele tiden gå og passe på, hvad vi siger, for ikke at tirre islamofoberne - så har de jo sat dagsordenen og kuet andre til tavshed, og så har højrefløjen jo pålagt os andre selvcensur?

    Det er kun fordi Williams er overhovedet for den anglikanske kirke. Så skal man sgu træde varsomt, for at leve op til det ansvar ens indflydelsesrige position giver. Det hele minder mig om pavens lille byzantinske udfald mod islam, som sandsynligvis ikke havde gjort skade hvis det var kommet fra en almindelig biskop i Bayern. Men ikke fra selve paven. Han skal leve op til sit ansvar, og kan ikke bare fyre sin mund af som han har lyst.

    Jeg holder ikke mere af haredi end islamister, de er to alen af samme stykke. Hvis f.eks. jødisk lov blev ophøjet til statslov i Israel, så tror jeg ikke der ville gå længe inden vi hørte om de første forfærdeligheder. Seriøst.

    SvarSlet
  5. "Hvis f.eks. jødisk lov blev ophøjet til statslov i Israel, så tror jeg ikke der ville gå længe inden vi hørte om de første forfærdeligheder":

    Nu har vi sådan set allerede hørt en hel del forfærdeligheder fra Israel takket være reportere som Gideon Levy og Amira Hass, men det var ikke det, vi diskuterede ... haredim er mig bekendt heller ikke særligt populære i Israel.

    Faktisk er der mange ultraortodokse jøder, der er modstandere af Israels eksistens - primært af religiøse grunde.

    SvarSlet