Love Games

Når politik ender med at være et spil om stemmer, med meningsmålinger som stillingen før halvlegen, så ender det i ingenting. Kritikken af Krugmans kritik af Obamas redningsplan for Wall Street er selv blandt venstreorienterede blevet til et spørgsmål om at spore sig ind på folkestemningen, og ikke om at flytte den. Som da McCains valg af Palin til vicepræsidentskandidat fik stemmer fra nogle, fordi de mente, at det var noget, der ville give stemmer. Det politiske cirkus er virkeligt blevet selvomsluttet, når selv vælgerne mener, at en leder først og fremmest bør være god til at blive valgt, skrev jeg.

Det er denne mangel på alvor, som jeg så stærkest i reaktionen på krigen mellem Rusland og Georgien. Brinkmanship, men fuldstændigt uden fornemmelse for, at det ikke er godt at falde i afgrunden. Og i Irak, og Terrorkrigen, og udvidelsen af NATO, og Afghanistan og Iran, og udvidelsen af EU, og integrationen i EU, og jeg kunne måske blive ved. Ikke bevidstløshed, men uden alvor, som om det hele var et politisk spil.

Hvorfor? Selviske værdier, måske. For rige til andet, måske. For meget fred, måske. Har det for godt, måske. Finanskrisen, der nu er meget mere - nok den største begivenhed siden Murens Fald - går ud over os, ikke som alt det andet pjat, der kun går ud over brune muslimer; krig og tortur og bortførelser og den slags; og vil derfor få konsekvenser, fordi folk mærker det på egen krop. Men indtil da, blot et spil om stemmer, forsider og meningsmålinger. Hvis ens valg ikke har konsekvenser for en selv, så er man nok ligeglad, uanset hvad man ellers siger til sig selv og andre. Derfor er kolonikrige som Irak og Afghanistan nemme at få i stand; vi behøver jo ikke tænke på det, før kisterne fra kolonierne fylder for meget på forsiderne.

Krugmans kritik af Obamas billionstore gave til Wall Street er, at planen vil slå fejl, og at den politiske pris for en fiasko vil være kolossal. Hvis det er spillet, man spiller.



---

Mens jeg er i gang: Pr. samme mekanik tolereres Krigen Mod Stoffer i USA, fordi den mest går ud over sorte. Men altså, altid dejligt at linke til Greenwald.