Jeg tror, at man skal holde øje med Pakistan de næste par dage. Siden sidst...
En dum amerikansk senator kom til at afsløre, at Pakistan bombes fra pakistansk territorie. Ikke godt modtaget.
Fred mellem Tehrik-e-Nafaz-e-etc. i Swat-dalen og den pakistanske regering, mod indførelse af hård sharia.
Fred og forsoning mellem stridende pakistanske militante, mhp. forårsoffensiv i Afghanistan. Bl.a. gjort mulig af freden i Swat.
Den pakistanske højesteret, proppet med Musharraf-tro dommere, ulovliggør meget populære Nawaz Sharifs deltagelse i politik på korruptionsanklager tilbage fra 1999, hvor han blev kuppet ud af Musharraf. Også dømt ude: Nawaz' bror Shahbaz, der er - var - Førsteminister for Punjab, Pakistans folkerigeste provins.
Dette i forventning om Shahbaz' støtte til Nawaz' protestmarch mod Islamabad (nu i forbund med de aktivistiske advokater), hvorfor regeringen indfører direkte styre ("guvernør-styre", dvs. over det lokale parlament) over Punjab for at "forebygge uroligheder". Ikke populært. Uroligheder.
Ligner en stor manøvre fra USAs mand Zardari, der går ud på at fjerne den politiske trussel, som Sharif udgør mod ham. Vi får se, om USA er lige så ligeglade/dumme, som de plejer at være, og lader dette skride frem. Det kan godt være, at andre aktører i Pakistan er ved at få nok af Zardaris politiske egoisme.
Men pakistansk politik er ikke cricket. Eller?
fredag den 13. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar