Det kursus-evaluerings-industrielle kompleks

Der er et problem i nutidens erhvervskultur, der nærer sig selv: Det kursus-evaluerings-industrielle kompleks. Det er identificeret og nu navngivet (patent!).

Jeg vil gerne efterlyse en klar oprørstendens mod den slags. Mod en administrationsform som går ud fra, at folk nok ikke kan lide at gå på arbejde, så derfor må vi hellere lave nogle ordninger, der kontrollerer dem i hoved og hale og tvinger dem til at tælle og afrapportere i ét væk. En administrationsform, som ikke kan finde på noget bedre end at tale om »missioner« og »strategiske kompetencer« og andet af samme skuffe er åndsforladt og skaber åndsforladte og visionsløse medarbejdere, uanset om man så plastrer hele virksomhedens hjemmeside til med formuleringer af visioner og værdigrundlag. Hvorfor skal det flertal, der rent faktisk går på arbejde, fordi de kan lide det og føler at ansvar for deres område, besværes, bremses og få deres arbejdsglæde og motivation ødelagt ved udfyldelse af endeløse rapporteringsskemaer og evalueringer?

Jo tættere folk er på det egentlige arbejde, jo mere ligegyldige virker de her såkaldte strategier. Jo højere oppe, jo mere trang er der til at vise, at man gør noget. Det er egentlig CYA-ledelse og tæt forbundet med kontrolmanien, og samtidens fokus på egoudvikling i øvrigt.

Det er slesk, og det er mest det, der er bekymrende, ud over at det er bragende ineffektivt. For slesk virksomhedskultur sætter sig spor med korrupt og ineffektiv praksis. Man dukker sig for ansvaret ved at kunne henvise til, at man har fulgt reglerne, og også har sat en masse initiativer i gang - det stod sikkert på resultatlønskontrakten. Det kan ledelsen oven over altid forstå. I virkeligheden kommer det hele an på folks egen arbejdsmoral. Det ved vi jo. På samme måde, som det er almindeligt forstået, at man ikke stjæler og snyder, så gør man også et ordentligt stykke arbejde på arbejdet. Sådan er det bare; det er vores kultur. Alle de her ord kommer fra en anden kultur; én, der er mere slesk.

Og man kan være sikker på, at ingen stand vil sige, at den er ubrugelig. Så hvem evaluerer evaluørerne?

---

Eftertanker: Det hænger også sammen med rettigheder, forstået som retten til at klage over noget, og sammenblandingen af det offentlige og det private, som jeg ikke er alt for begejstret for. Det bliver hurtigt noget snask. Ja, det er i høj grad amerikansk ledelseskultur, men retten og trangen til at klage forstås i USA simpelthen som forbrugerbeskyttelse. Det fordrer en arbejdskrævende arkivering, når man lige så godt kan antage, at klagerne kommer alligevel - det er jo folks ret.