tirsdag den 2. marts 2010

EU, den belejlige bussemand

Regeringen siger, at vi skal spare, fordi ellers får vi af EU. Det er blevet sagt andetsteds, men der er ingen historisk basis for at tro, at EU vil straffe Danmark for at køre med et underskud. Det er ren bollocks, og regeringen bruger det vel bare til at aflede vælgernes eventuelle vrede over besparelserne - 'det var EU, der gjorde det, ikke os'.

Men det gør ikke EU mere populært, end det er i forvejen. Der er en løs forbindelse her, når centrumpolitikerne bruger EU både som bagvej til og bussemand for upopulære beslutninger, og derefter undrer sig over, at folk ikke kan lide bussemænd.

0 kommentarer:

Send en kommentar