Irak, valg

Musings on Iraq har en god opsummering af valget på søndag. For så vidt angår dem, som folk rent faktisk vil stemme på, så vil de nok ikke stemme på de politikere, der har magten, eller også vil de bare ikke stemme. Mod det bestående, fordi det bestående er noget møg.

Det, der kan være bekymrende, er hvis al-Maliki ikke vinder en klar sejr, og hans statsministerpost er i fare. Så vil jeg tro, at han vil se lidt pro-aktivt på stemmefordelingen, og det vil næppe se bedre ud end det gjorde i Afghanistan. Irak er ikke det statsmæssige hul i jorden som Afghanistan er, så muligheden for omfattende snyd er ikke så stor - men måske heller ikke så påkrævet.

Jeg har bare svært ved at forestille mig, at al-Maliki frivilligt vil give magten fra sig. Så vidt jeg ved, har han stadig sit personlige korps af elitesoldater. Og en masse andre, um, privilegier. Det er måske ikke, at han ikke er meget for at miste kontrollen over i hvert fald den del af statsapparatet, men at han ikke vil risikere, at det falder i hænderne på rivalen og (mere eller mindre) tidligere CIA-ansat Ayad Allawi.