Glasklokken

Fra Danmark kender vi Folketingets glasklokke. Vi ved, hvordan Borgens journalister indynder sig hos pressecheferne, hvordan de sammen med politikerne deler en fælles virkelighed, der ikke har alt for meget at gøre med den udenfor. Tilsammen er de den politiske elite, fint beskrevet i Kongekabale.

Vi tror vi har det slemt. Men tag glasklokken, og lav den om til et topartissystem, hvor 98% af alle MFere bliver genvalgt ved hvert folketingsvalg. Gør ved checks and balances beslutningsprocessen besværlig og uigennemskuelig. Læg oveni dette et øremærkesystem, integreret lobbyisme, og milliarder af føderale midler at fordele. Så har vi USAs system. Meget værre.

Man taler om The Beltway Establishment i DC. The Beltway er en motorringvej om den føderale hovedstad, indenfor hvilken den politiske elite har sin gang. Det er deres glasklokke, og den er lufttæt. Mange af de politiske problemer, der er i USA, kan uden store problemer føres tilbage til det politiske system. Det er en art social eksperiment, hvor man udsætter en gruppe mennesker for bestemte betingelser, og iagttager deres karakter skifte alt efter disse. For eksempel:

Lav stemmeprocent. Når man kun har to partier at stemme på, ikke stoler på nogen af dem, ønsker noget andet, gider ikke stemme. Også i Storbritannien, til dels i Frankrig.

Træghed. Irakkrigen er et godt eksempel. Lige nu er omtrent 70% af befolkningen imod Irakkrigen, men er reelt uden parti at stemme på. Demokraterne har sagt at de vil ikke affinanciere krigen, ønsker (med Bill Mahers ord) nok snarere at vinde stemmer på den. Stort problem for hele verden, når lederne af verdens mest slagkraftige hær er mere eller mindre isoleret fra virkeligheden udenfor murene.

Nepotisme, smittefare. En opdatering af FISA lægger op til retroaktiv immunitet for teleselskaber der i samklang med administrationen foretog ulovlige aflytninger så langt tilbage som til 2001. Et andet eksempel er sagen om Duke Cunningham, hvor den relevante komité under nyt demokratisk lederskab stadig ikke vil frigive alle dokumenter der vedrører sagen, da det kunne være politisk skadeligt for dem selv.

Etc. Business as usual, siger man. Politiske eliter har man alle vegne. EU er slemt, Frankrig også. Men vi bør være taknemmelige for vores flerpartisystem der gør det muligt at stemme på underlige partier, og af og til gør det muligt at chokere eliten.

Provokeret indlæg.

Om Georgien og NATO

Hurtig kommentar til en lille NY Times artikel om Georgiens bidrag til Irak.

Grunden til at det ville være en dårlig idé at få Georgien med i NATO, er ikke at vi bliver draget ind i en krig, hvis Rusland skulle angribe Georgien. Jeg tror ikke det er særligt sandsynligt. Ruslands raison d'etre disse år synes at være at stive sin egen selvtillid af med sentimentalt-symbolske magtdemonstrationer. Kreperende, men i grunden harmløst. Tjetjenien var undtagelsen, det var for at få Putin til magten. Georgien er en væsentligt større bid, og Tjetjenien har de haft temmeligt svært ved at fordøje.

Nej, faren er, at Georgien provokerer Rusland mere end godt er, fordi de føler sig i sikkerhed under NATOs paraply, og derved destabiliserer området, som vakler i forvejen. Lidt som den lille lort der giver skuldre til folk, fordi han ved vennerne står lidt væk og holder øje med ham. Den type.

Principielt imod

Espersen er endnu en omvandrende skandale af en minister, måske værre end Sander, men lad det nu ligge. Dette, til gengæld:

Lene Espersen erklærer sig nu enig med PET i, at kampen mod terror begrunder et sådant samarbejde. I den sammenhæng er Lene Espersen også parat til at acceptere, at PET bruger oplysninger fremskaffet gennem andre landes brug af tortur, selv om hun principielt er imod enhver form for tortur.

Skattepige, vi samarbejder jo allerede med USA. Var der andre, der lagde mærke til denne passage fra NY Times' memoartikel?:

With virtually no experience in interrogations, the C.I.A. had constructed its program in a few harried months by consulting Egyptian and Saudi intelligence officials and copying Soviet interrogation methods long used in training American servicemen to withstand capture.

Ja, vi samarbejder med folk, der har kopieret Stalins metoder. Det er farligt at have en parentes af et menneske som justitsminister. Brian Mikkelsen kan i det mindste ikke gøre den store skade fra hvor han sidder.

Propaganda

I Berlingske:

Den nordlige kurdiske del af Irak fremhæves af landene bag Irak-krigen som en succeshistorie. Men for nabolandet Tyrkiet er Nordirak en terrorrede, hvorfra de kurdiske oprørere frit kan operere. Den tyrkiske regering er med god grund ved at miste tålmodigheden. (...) Men fra Ankara spørger man igen og igen – og ikke uden grund: Hvad vil I så have, at vi skal stille op?

Hvad med, fra hoften: Anerkende kurderne som minoritet? Tillade deres sprog i alle offentlige institutioner? Tillade kurdiske partier? Fuld politisk frihed? Eller endda, lade dem få deres uafhængighed, hvis det er det, de vil have?

Lad det ikke siges at jeg er naiv mht. kurderne i Irak og Tyrkiet, og slet ikke mht. PKK. Jeg deler ikke manges optimisme om irakisk Kurdistan, eller sympatiserer med de tyrkiske og iranske kurderes frihedskamp mere end moralsk forsvarligt - nej tak til blod på hænderne. Det er endnu en af Hitchens' barnagtige frihedsfetischer jeg ikke deler. Men at se så pro-tyrkisk en artikel i en dansk avis er beskæmmende. Intet om kurdiske ofre, eller om nogen af de andre minoriteter tyrkisk nationalisme træder på dagligt. HRW:

Security forces in Turkey forcibly displaced Kurdish rural communities during the 1980s and 1990s in order to combat the Kurdish Workers’ Party (PKK) insurgency, which drew its membership and logistical support from the local peasant population. (...) Evacuations were unlawful and violent. (...) The operations were marked by scores of “disappearances” and extrajudicial executions. By the mid-1990s, more than 3,000 villages had been virtually wiped from the map, and, according to official figures, 378,335 Kurdish villagers had been displaced and left homeless.

Foragt

4 millioner døde mennesker i DR Congo de sidste par årtier, men hvad med bjerggorillaerne?

Look into the eyes. You know what you see looking back? Us.

They play, they fight, they breastfeed. They are our closest relatives, with the exception of chimpanzees. To me, the mass murder of these beautiful creatures is tantamount to homicide.

On the whole, indeed, I think I'd rather talk to a gorilla. Show me the last time a gorilla brutally raped thousands of people, wiped out another species for sport, and initiated genocide. And though chimps wage nasty internecine warfare, complete with cannibalism, that's still a damned sight less than the aggression, hostility, and brutality that defines Homo sapien sapien.

Ikke så meget som et forsøg på at skjule foragten for mennesket. Som man siger; hadet mod mennesker forklæder sig som kærligheden til dyr.

Legetøj

Mere om Hitchens et al, og intellektuelle tinsoldater. Altid villige til at ofre andre for det gode. Fanden tag dem og deres dagdrømme om 2. Verdenskrig. Vestens eneste fælles fortælling om lys og mørke, som de vil lege: Derfor bliver alle de onde til Hitler, de gode til Churchill, og de forsigtige til Chamberlain.

Man burde lave nogle dukker: Hitler, Göring, Churchill, Chamberlain, De Gaulle, Roosevelt og Stalin, The Complete WWII Playset. Så kunne de få afløb for deres frustrationer over verdens moralske ambivalens dagen lang, uden at det gik ud over andre.

---

Og mere endnu.

Quixotisk

Ingeniørens forsideartikel i dag, underoverskrift:

Det nuværende elsystem kan ikke klare mere vedvarende energi. Nyt (sic) teknologi skal mindske risikoen for strømsvigt.

Nøglecitat:

"Hvis man indfører mere vindkraft og anden decentral produktion i elforsyningen, uden at ændre systemet, risikerer vi at få strømafbrydelser hvert andet øjeblik. Det er absolut nu, vi skal i gang med at tilpasse vores systemer til vedvarende energikilder for at undgå det," siger Jacob Østergaard, der er leder af Center for Elteknologi (CET) på DTU.

Dette ud fra politikernes ønske om 30% vedvarende energiforsyning. Ikke produktion, men forsyning - den, der ligger på ca. 8% i dag. 30% alene er ikke nok til at stoppe den globale opvarmning, jeg antager at forbruget ikke går ned lige foreløbigt.

Don Quijote, kamp mod vindmøller, etc. I ved godt hvor jeg vil hen. Om energi; altid besindende at læse Ingeniøren.

Tinsoldaternes tidsalder

Hitchens føler et øjebliks skyld for en andens død, og gyser. Men dvæler ikke ved sit eget ansvar for krigen, og skriver i stedet om hvilket fantastisk menneske Irak flåede fra hinanden. Dostovjevski ville have spundet guld på det her.

Naivitet dræber. Men det her er ikke naive Orwell i Spanien. Hitchens legede krig med rigtige soldater uden at være klar over konsekvenserne. Snarere umodenhed.

Fordømmelse

Jeg skulle mene at have meget at mene om det nye torturmemo. Men lige nu, jeg ved ikke. Måske mere senere. Jeg er ikke overrasket. At USA under Bush/Cheney har brugt tortur rutinemæssigt er ikke nogen nyhed. Min største bekymring er at accepten af tortur for at forsvare civilisationen, af en diktator for at forsvare demokratiet, af total overvågning for at forsvare det åbne samfund, ikke kun er til stede på den amerikanske højrefløj, men den vesteuropæiske. For så er vi færdige. Så var demokratiet kun en parentes på et halvt århundrede i verdenshistorien.

Jeg forsvarer ikke islamismens forskellige former, men mener at disses trussel mod Vesten er fantastisk overvurderet. Derfor mener jeg ikke at de fortjener den store opmærksomhed. Men for at gøre det klart: Jeg afviser islamismen, takfirismen, jihadismen, salafismen, og andre totalitære bevægelser med rod i islam. De er ondskab, inkarneret intolerance, forstokkethed, forfærdelighed. Selvfølgelig er de det. Med dette beder jeg om højrefløjens tydelige fordømmelse af USAs excesser.

Hvor er den? Hvor er jeres fordømmelser af de sorte fængsler? Af nedbrydelsen af retsstaten? Af frygtens dominans? Hvor er erkendelsen af det forfærdelige, der er gjort i terrorbekæmpelsens navn? En leder her, en notits der. Ikke nyheder, ikke læserstorm. Hvorfor ikke? Fordi det er pinligt? Jeg håber det. Alternativet er, at man accepterer det og omfavner det. Jeg tænker nødigt den tanke til ende.

Jeg beder om fordømmelse.

Iowa

Kun én ud af ti stemmer til primærvalg i Iowa. Derfor er Clinton ikke en sikker vinder. Det er der ingen, der er. USAs næste præsident kunne sagtens komme an på vejret på valgdagen.

Åndssvagt system.

Høi og Krigen

Michael Kuttner svarer i dag på Poul Høis klumme fra sidste uge, En utvungen krig kan godt være en god krig. Jeg spurgte Høi nærmere, fordi den holdning i mine øjne er det glade vanvid. Så vidt jeg kunne forstå, er det ikke Høis personlige mening, men en betragtning af hvordan man ser på sagerne i USA. For hvis det var, ville jeg afskrive ham med det samme.

Kuttner bruger Europas historie som eksempel på det kaos, doktrinen ville medføre i dag, og som den medførte før i tiden. Men en anden pointe: Selvfølgelig er de to eksempler fra Høis artikel, den Mexikansk-Amerikanske Krig fra 1846-48 og den Spansk-Amerikanske Krig fra 1898, fra før den tid hvor krig var noget, der lagde kontinenter i grus. Nutidig krig er voldsomt ødelæggende. Men USA har ikke oplevet en ødelæggende krig på egen jord siden Revolutionskrigen, for over 200 år siden. Det kan være grunden til at man tager let på begrebet, derfor Krigen Mod Terror, Krigen Mod Stoffer, Krigen Mod Fattigdom, Krigen Mod Julen, og senest Krigen Mod Ulovlige Indvandrere.

I den første halvdel af det 20. århundrede blev over 50 millioner europæere dræbt i to store krige. To gange ødelagde Europa sig selv, og er siden da, af nød og af frygt, blevet moderationens tempel. Krig er ikke noget man tager let på her. Måske det kommer senere, nu hvor de sidste fra 2. Verdenskrig er ved at dø ud, og Europas hukommelse slettes.

Ken Burns, der lavede den lovpriste dokumentar om Borgerkrigen, har lavet en ny serie om 2. Verdenskrig, set fra de amerikanske soldaters synsvinkel. The War. Som han siger, så var 2. Verdenskrig ikke en god krig. Der er ingen gode krige. Men den var nødvendig. Og det gør hele forskellen.

Tilføjelse: Mere endnu. Man må også forstå, at den relative stabilitet, som verden har haft siden 2. Verdenskrig, har sin rod i angrebskrigens død. 2. Verdenskrig blev ikke kæmpet for demokrati - kommunisterne trak langt det største læs - men for national suverænitet. Det var særligt også pga. den industrialiserede krigs ødelæggelser; krig var blevet så ødelæggende, at det simpelthen måtte undgås for fremtiden. Det var også det princip, som FN blev grundlagt på, og det er kun gjort skade at FN sidenhen har fået impotente idiotier som Menneskerettighedsrådet og andre smækket på. Og derfor er Bush-doktrinen om "forebyggende angreb" og den neokonservative holdning (ideologi er for stort et ord til de bæster) om "angreb for demokrati" begge voldsomt destabiliserende for hele verden. Hvis princippet om aldrig at begive sig ud i aggressionskrig bliver afsværget af de mægtigste lande, kan mindre lande ikke længere vide sig sikre, og vil opruste så meget de orker, og søge atomvåben. Iran, f.eks. Andre vil opruste som svar. Saudi-Arabien, f.eks. Og så har vi Hobbes' mareridt.

Det var 2. Verdenskrigs lektie til verden. Må vi aldrig glemme den.

Primærvalg

Hurtig kommentar til primærvalgets prognoser.

Hillary Clinton ligner en vinder. Obama og Edwards tal har stort set ikke flyttet sig de sidste seks måneder, så den danske presse har udnævnt hende til den næste præsident. Men: Hillary har stor navnegenkendelse (name recognition) i modsætning til de to andre. Dette ændrer sig, når valget begynder for alvor. Gore har omtrent ligeså stor navnegenkendelse, og i meningsmålinger hvor han er inkluderet tager han som regel en stor luns af Clintons støtte. De to tidlige opstillingsvalg i Iowa og New Hampshire har historisk haft (alt for) meget at sige, netop fordi vinderen af de to valg pludselig tiltrækker al rampelyset. Kerry havde 9% støtte nationalt før valgene gik igang i 2004, men vandt pga. denne mekanik.

I øjeblikket er der dødt løb i Iowa mellem Edwards, Clinton og Obama.

By the book

Premier Putin. Et gammelt trick, skift stilling og overfør magten til det nye embede. Alt i alt, nok det bedste for Rusland. Skal man have et diktatur, skal der ikke være tvivl om hvem der bestemmer.

Amnesty og historien

Om Iraks palæstinensere og Amnestys pressemeddelelse, via Politiken. Amnesty fortæller om palæstinensernes situation, som er forfærdelig: Ofre for en målrettet kidnapningskampagne fra JAM (Jaish al-Mahdi, Mahdi-Hæren) og Badr Brigaden. Men udelader hvorfor. Det er ikke blot, at palæstinenserne er sunnier. Næ du. Saddam brugte dem som specielt blodtørstige bødler ved ødelæggelsen af marsk-arabernes lande tilbage i 1991. Vi ser hævnen. Som caesars germanske livsgarde er de hjælpeløse uden lederens gunst.

Amnesty giver sjældent det fulde billede af konflikter, men kører efter den officielle protokol. F.eks. anmoder de Iraks regering om at hjælpe palæstinenserne. Right-o. Det kan undskyldes, da det ikke er deres job at politisere eller skrive historien. Politiken - og andre - burde til gengæld ikke bruge Amnesty som historieautoritet, som her.

Selvmål

USA forlanger med en ny lov, at alle containere bliver scannet, inden de kommer ind i landet. Det kan betyde, at danske havne skal investere i scanningsanlæg for flere hundrede millioner kroner.

Eller også betyder det at havnene giver udgiften videre til eksportørerne, som får lov at betale for at handle med USA. Det betyder mindre handel for USA. Sammen med de frastødende antiterrortiltag i amerikanske lufthavne, der driver forretningsfolk andetsteds, er der tale om alvorlig økonomisk skade på sigt.

Så med 9/11 har al-Qaeda fået USA til at slide sit militær i stykker, ødelægge sit ry, øge sin gæld, svække sin valuta, og nu også tære på sit forretningsliv. Og det er skam ikke Bush's skyld det hele, netop fragtscanningerne var et af 9/11-kommissionens forslag, som demokraterne valgte at implementere da de fik majoriteten i de to kamre. Alt i alt, megen større skade end noget nogen terrororganisation nogensinde kunne have drømt om at forvolde.

Sandsynligvis vil de europæiske havne blæse stort på fragtscanningerne. Vi får se om det stiger op til overfladen i den amerikanske presse.