Propaganda

I Berlingske:

Den nordlige kurdiske del af Irak fremhæves af landene bag Irak-krigen som en succeshistorie. Men for nabolandet Tyrkiet er Nordirak en terrorrede, hvorfra de kurdiske oprørere frit kan operere. Den tyrkiske regering er med god grund ved at miste tålmodigheden. (...) Men fra Ankara spørger man igen og igen – og ikke uden grund: Hvad vil I så have, at vi skal stille op?

Hvad med, fra hoften: Anerkende kurderne som minoritet? Tillade deres sprog i alle offentlige institutioner? Tillade kurdiske partier? Fuld politisk frihed? Eller endda, lade dem få deres uafhængighed, hvis det er det, de vil have?

Lad det ikke siges at jeg er naiv mht. kurderne i Irak og Tyrkiet, og slet ikke mht. PKK. Jeg deler ikke manges optimisme om irakisk Kurdistan, eller sympatiserer med de tyrkiske og iranske kurderes frihedskamp mere end moralsk forsvarligt - nej tak til blod på hænderne. Det er endnu en af Hitchens' barnagtige frihedsfetischer jeg ikke deler. Men at se så pro-tyrkisk en artikel i en dansk avis er beskæmmende. Intet om kurdiske ofre, eller om nogen af de andre minoriteter tyrkisk nationalisme træder på dagligt. HRW:

Security forces in Turkey forcibly displaced Kurdish rural communities during the 1980s and 1990s in order to combat the Kurdish Workers’ Party (PKK) insurgency, which drew its membership and logistical support from the local peasant population. (...) Evacuations were unlawful and violent. (...) The operations were marked by scores of “disappearances” and extrajudicial executions. By the mid-1990s, more than 3,000 villages had been virtually wiped from the map, and, according to official figures, 378,335 Kurdish villagers had been displaced and left homeless.