Fordømmelse

Jeg skulle mene at have meget at mene om det nye torturmemo. Men lige nu, jeg ved ikke. Måske mere senere. Jeg er ikke overrasket. At USA under Bush/Cheney har brugt tortur rutinemæssigt er ikke nogen nyhed. Min største bekymring er at accepten af tortur for at forsvare civilisationen, af en diktator for at forsvare demokratiet, af total overvågning for at forsvare det åbne samfund, ikke kun er til stede på den amerikanske højrefløj, men den vesteuropæiske. For så er vi færdige. Så var demokratiet kun en parentes på et halvt århundrede i verdenshistorien.

Jeg forsvarer ikke islamismens forskellige former, men mener at disses trussel mod Vesten er fantastisk overvurderet. Derfor mener jeg ikke at de fortjener den store opmærksomhed. Men for at gøre det klart: Jeg afviser islamismen, takfirismen, jihadismen, salafismen, og andre totalitære bevægelser med rod i islam. De er ondskab, inkarneret intolerance, forstokkethed, forfærdelighed. Selvfølgelig er de det. Med dette beder jeg om højrefløjens tydelige fordømmelse af USAs excesser.

Hvor er den? Hvor er jeres fordømmelser af de sorte fængsler? Af nedbrydelsen af retsstaten? Af frygtens dominans? Hvor er erkendelsen af det forfærdelige, der er gjort i terrorbekæmpelsens navn? En leder her, en notits der. Ikke nyheder, ikke læserstorm. Hvorfor ikke? Fordi det er pinligt? Jeg håber det. Alternativet er, at man accepterer det og omfavner det. Jeg tænker nødigt den tanke til ende.

Jeg beder om fordømmelse.