tirsdag den 2. oktober 2007

Primærvalg

Hurtig kommentar til primærvalgets prognoser.

Hillary Clinton ligner en vinder. Obama og Edwards tal har stort set ikke flyttet sig de sidste seks måneder, så den danske presse har udnævnt hende til den næste præsident. Men: Hillary har stor navnegenkendelse (name recognition) i modsætning til de to andre. Dette ændrer sig, når valget begynder for alvor. Gore har omtrent ligeså stor navnegenkendelse, og i meningsmålinger hvor han er inkluderet tager han som regel en stor luns af Clintons støtte. De to tidlige opstillingsvalg i Iowa og New Hampshire har historisk haft (alt for) meget at sige, netop fordi vinderen af de to valg pludselig tiltrækker al rampelyset. Kerry havde 9% støtte nationalt før valgene gik igang i 2004, men vandt pga. denne mekanik.

I øjeblikket er der dødt løb i Iowa mellem Edwards, Clinton og Obama.

0 kommentarer:

Send en kommentar