Hitchens føler et øjebliks skyld for en andens død, og gyser. Men dvæler ikke ved sit eget ansvar for krigen, og skriver i stedet om hvilket fantastisk menneske Irak flåede fra hinanden. Dostovjevski ville have spundet guld på det her.
Naivitet dræber. Men det her er ikke naive Orwell i Spanien. Hitchens legede krig med rigtige soldater uden at være klar over konsekvenserne. Snarere umodenhed.
søndag den 7. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar