Fingrene Vor

Jeg har fulgt sagen om gruppevoldtægten af den saudiske pige, hvor hun blev dømt til 200 piskeslag for at have været sammen med en fremmed forinden. Jeg kan ikke påstå at jeg er ked over den diplomatiske fordømmelse, som saudierne nu møder. Det wahhabistiske styre sviner islam til ved sin blotte eksistens, og har godt af at møde sjælden modstand i medierne. De har det ellers med at slippe under radaren, fanden tag dem.

Men der er noget besynderligt ved det her: Hvorfor netop denne sag? Hvorfor prøvede Per Stig Møller ikke at samle EU om en fælles protest mod den egyptiske stat, da den senest slog ned på oppositionen og medierne? Eller mod Etiopiens kolonikrig i Somalia? Eller mod massevoldtægterne i Burundi? Eller mod Uzbekistans torturpolitik? Og så fremdeles. Er det fordi uretfærdigheden er så provokerende? Eller er det fordi den tirrer de vestlige værdier? Fordi den er begået af de officielle justitsorganer? Der kunne der sikkert køres en masse diskursanalyse af på. Jeg ved det ikke. Men jeg er ikke glad for selektive protester, og kritikken af voldtægtsdommen er selektiv, fordi der er så mange andre ting, man ligeså godt kunne protestere imod.

Det er en lorteverden. Og vi kunne bruge resten af vores liv på at brokke os over andre landes møg. Jeg holder meget af princippet om ikke-intervention, og den stabilitet, det skaber lande imellem - Irak i mente. Min mening er, at for så vidt de holder fingrene væk fra vores eget land, så er det deres egen sag. Og skal der protesteres, må det ikke foregå selektivt, for det er dobbeltmoralsk: En handling bliver ikke mere eller mindre god, alt efter hvem der udfører den.

Det, der irriterer mig mest ved dette, er at ingen - endnu - gider tale om privat og statslig saudisk finansiering af moskéer og trossamfund verden over. Det er netop noget som angår os, for jeg vil fandeme ikke have det lort i mit eget land. Det bør ingen ønske sig. Men alligevel slår verdensopinionen ned på dette i grunden ganske normale udtryk for det saudiske retsvæsen.

Subteksten er tegneseriekrisen. Hvis Danmark finansierede undergrundsaviser i Saudi-Arabien for at trykke ulækre tegninger af profeten, ville det være ganske berettiget at smide danske penge ud af landet. Men det gjorde vi ikke. Og Saudi-Arabien ejer ikke islam, og taler heller ikke på dets vegne. Det er der ingen, der gør. Så at en sølle dansk avis trykker nogen sølle danske karikaturer, det angår ikke dem. Simpelthen. Og denne sag angår ikke os.

Lad private og NGOer protestere, det har de ret til. Men det offentlige Danmark bør holde sig væk. Det burde i stedet tage sig af hvad vi selv har fingrene i, og hvem der har fingrene i os.