En ting jeg ikke helt forstår, er hvorfor politikere altid fremstiller et kompromis som deres egentlige ønske. A siger 0, B siger 10, de ender med 5, og siger til pressen at 5 alligevel var det de egentlig ville have. Hvilket alle ved er bollocks. Men alligevel gør de det. Hvad er der galt med sandheden? Hvorfor vikle sig selv ind i en facade af intentionalitet? Hvad hvis, f.eks., Venstre sagde til sine vælgere at, siden der ikke er borgerligt flertal i Danmark, så er en borgerlig regering det næstbedste man kan få, og så må man sluge nogle kameler af og til? Hvad hvis Det Radikale Venstre sagde at man godt kunne leve med 24-års-reglen, hvis alternativet er fortsat VKO-dominans - men at det ikke er éns slutmål? Etcetera.
Er det af hensyn til "midten"? Til pressens gotcha-skriverier? Til koalitionspartnerne?
Jeg ved ikke. Jeg tror faktisk ikke folk er så dumme i Danmark. På trods af alle de shock & awe historier sladderpressen kørte under valget bevægede vælgerne sig næsten ikke - med undtagelse af Ny Alliances vælgere, der jo alligevel var afhoppere til at begynde med. Jersild & Spin kan tænke i skakspil og scrabble, men hvad hjælper det egentlig i sidste ende? Hvorfra ved vi, at det var Asmaa, der satte Enhedslisten tilbage? Hvorfor kunne det ikke ligeså godt have været autoerne? Etcetera. I mediernes politiske analyse og historiebygning er der ingen verificering, eller krav dertil, så fyr bare skidtet af. Jeg tvivler på folk hører efter alligevel, de ved jo hvad det er I lukker ud. Og af den politiske analyse; den hensynsfulde løgn. Som jeg tvivler på virker; min påstand kan i hvert fald ikke modbevises.
---
Tilføjelse. Når nu jeg ser tilbage, tror jeg ikke man kan vikle sig ind i en facade.
onsdag den 14. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar