fredag den 18. april 2008

Belejringen af Sadr By

USA bygger en mur om Sadr By - det shi'itiske slumkvarter i Baghdad, hvor der bor omtrent to millioner mennesker.

Blot endnu et skridt mod eskalering. Den store forskel på denne og de andre mure i Baghdad er, at befolkningen indenfor denne mur er USAs fjender. Så muren er ikke til for at beskytte dem, men for at lukke dem inde, udsulte dem for forsyninger. Normal fremgangsmåde ved belejringer.

Der er to måder at vinde COIN på:

1. Knus dem (den romerske løsning).
2. Knuselsk dem (hearts and minds).

En mur rundt om et fjendtligt kvartér kan kun hænge sammen med første løsning.

Jeg gætter igen: Mortérangrebene mod Den Grønne Zone fra Sadr By - en reaktion på angrebet mod sadristerne i Basra - har ødelagt de irakiske og amerikanske politikeres nattesøvn, og de har klaget deres nød til militæret, der straks er gået igang med at pacificere mortérstillingen Sadr By. Dette i samarbejde med den irakiske hær, der i højere og højere grad er al-Maliki og Rådets personlige milits, efterhånden som de Sadr-tro soldater lægger våbnene og går hjem. Den "irakiske" hær har ikke sadristernes velbefindende i sinde, derfor har de skudt alt hvad de har mod bydelen:
Iraqi troops, who are manning strongholds hundreds of yards ahead of the American positions, reported that they had run desperately low on ammunition, according to tactical radio reports.

(...)

The Iraqi Army has rushed ammunition to Sadr City, including machine-gun rounds and rocket-propelled grenades to give its units more firepower and address complaints of shortages.
Et nyt Fallujah på vej, denne gang med fem gange så mange mennesker. Jeg håber at amerikanerne får øjnene op for hvad der foregår. Jeg håber ikke de gør det her med åbne øjne.

1 kommentar: