Ditto til Marc Lynch vedr. Joe Bidens bemærkninger om, at USA ikke vil stå i vejen for et israelsk angreb på Iran. Eller hvad?
Det er ret vigtigt, at USA som verdens stærkeste magt ikke kommer med blandede signaler i regioner, hvor situationen er så prekær - det er også derfor, at forvirringen om Obama-administrationens udenrigspolitiske linie har været decideret skadelig. Jeg vil tro, at forvirringen kommer af, at der - som med Socialdemokraternes indvandringspolitik - simpelthen ikke er enighed inden for administrationen, samt uklar ansvarsdelegering. Saddam Hussein kunne i sin tid ikke få klar besked fra USA, om der var grønt lys til en invasion af Kuwait. Men da USA åbenbart ikke ville stå i vejen, gik Saddam ud fra, at det var ok. Det døde der så en masse mennesker på.
Man har nu samtidig en rasende indre strid i Iran efter valget, hvor høgene ikke er blege for at provokere udlandet (helst USA og UK) i et forsøg på at smæde oppositionen som Det Imperialistiske Vestens håndlangere, jf. Irans historie. Selv om jeg ærligt talt er godt træt af at høre om Mossadegh.
Tror nu ikke, at Israels regering er lige så letsindet som Saddam Hussein var - men hvem ved? Det er jo næppe fordi, at USA ville straffe Israel særligt hårdt. Og Khamenei-Ahmadinejad-aksen ville være ovenud lykkelig for israelske bomber - det ville virkelig være jackpot. Den eneste taber ville være de moderate, freden, og så de vestlige soldater, der sidder i Irans geostrategiske saks.
Joe Biden var ham, der var ekspert i udenrigspolitik. Lol?
mandag den 6. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar