søndag den 9. august 2009

Lidt liberalt

Så er det brokketid: Det er meget, meget svært at finde en lille lejelejlighed i København, og det har det været i mange år. En lavindkomstfyr som mig (forhåbentlig ikke meget længere) er flyttet fra fremleje til fremleje, bare for at finde et sted at bo. Det er ikke fedt at leve sådan.

Fordi:

1. Byfornyelserne, der slog mange små lejligheder sammen (boliger, der er lavet til lave indkomster, tiltrækker subsistensløse, som kommunerne selv skal betale for - det ville Kramer ikke - var incentivet, spekulerer jeg).

2. Huslejeregulering, der holder mange fra at udleje, fordi det ikke kan betale sig.

3. Bygningsregulering, eller den regel, at man ikke bygger i højden i København.

Alt sammen en sammensværgelse mod lavindkomstlejere, der enten må leve som fremlejenomader eller flytte til udkanten og have langt til arbejde. Og det er takket være regulering og statsindgreb. Mange socialdemokrater går endda rundt med den forestilling om, at huslejeregulering er et gode for de fattige, fordi de så skal betale mindre. Solidarisk!

Så venligst væk med det, indtil vi får nogle pragtfulde skyskrabere i hjertet af København.

0 kommentarer:

Send en kommentar