Pyrrhussejr

Anne Knudsen, chefredaktør for Weekendavisen, skrev i sidste uge om valget i Afghanistan:

Selv om der ikke er udsigt til, at afghanerne har valgt en ukorrupt eller effektiv præsident, og selv om det ikke er troligt, at valgresultatet vil blive accepteret af alle parter, så er dette, det andet valg i Afghanistan, alligevel en sejr for demokratiet og et lysende håb for fremtiden.

Det er noget spøjst noget at skrive. Man skulle tro, hvis demokratiet højst kan producere en korrupt præsident, som store dele af landet tror har snydt sig til sejren, at det var et nederlag for demokratiet, og ikke en sejr. Det er lidt neokonservativ tankegang, Knudsen er ude i her; hvor fingre dyppet i lilla blæk er det yderste gode og alle ofre værd. Sådan ser man ikke på det mange steder i verden, hvor man går højere op i ikke at mangle et arbejde, bosted og elektricitet. Hvis demokratiet ikke kan skaffe disse ting, hvad er det så værd? Det er jo netop de ting, folk stemmer på at få.

Immervæk - valget i Afghanistan ser ud til at blive en rigtig omgang klyngeknep, som det hedder på amerikansk.

One week after Afghanistan's presidential election, with the winner still undeclared, increasing accusations of fraud and voter coercion threaten to undermine the validity of the results, deepen dangerous regional divisions and hamper the Obama administration's goals in this volatile country. (...)

All five leading candidates have filed complaints of ballot-box stuffing or destruction, intimidation and pressure on voters at polling stations, and ballots cast by phantom voters. One candidate, former anti-drug official Mirwais Yasini, personally delivered boxes full of shredded ballots to the foreign-led Election Complaints Commission. Yasini and five other candidates issued a joint statement this week saying the election was marred by "widespread fraud and intimidation" that threatened to "increase tension and violence in the country."

Og nedenunder et solidt lag af etniske stridigheder, der ikke er sådan at løse. Det var nemt nok for USA at gribe ind i Iraks Anbar: Lille, lokal strid, under radaren. Et præsidentvalg, hvor kandidaterne i høj grad ses som repræsentanter for henholdsvis pashtunere, tajikere og uzbekere, og hvad der ellers er: Knap så nemt. Og indgreb vil i sig selv delegimitisere demokratiet.