Grøn klassekrig

Jeg håber virkelig ikke, at de pakistanske talebanere formår at gøre deres sag til folkets. Men i Swat-dalen har de gjort et ærligt forsøg (via).

Even as hundreds of thousands of people stream back to the Swat Valley after months of fighting, one important group is conspicuously absent: the wealthy landowners who fled the Taliban in fear and are the economic pillar of the rural society. (...)

The landlords, many of whom raised sizable militias to fight the Taliban themselves last year, say the army is again failing to provide enough protection if they return.

Another deterrent to returning, they say, is that the top Taliban leadership, responsible for taking aim at the landlords and spreading the spoils among the landless, remains unscathed.

If it continues, the landlords’ absence will have lasting ramifications not only for Swat, but also for Pakistan’s most populated province, Punjab, where the landholdings are vast, and the militants are gaining power, said Vali Nasr, a senior adviser to Mr. Holbrooke, the American envoy.

If the large landowners are kept out by the Taliban, the result will in effect be property redistribution,” Mr. Nasr said. “That will create a vested community of support for the Taliban that will see benefit in the absence of landlords.”

Pakistans samfundselite er fabriks- og landjordsejerne. De sidder på flæsket, helt og aldeles (måske der er en mere halal talemåde). Mange pakistanere arbejder som disses daglejere eller har lejet et stykke jord fra dem på ulige vilkår, og har derved bragt sig i en håbløs gæld, og er stavnsbundet til lensherren. Som den jordløse klasse derefter går hen og stemmer på, når der er valg.

Den sociale struktur er, med andre ord, moden til klassekamp. Man kunne vel rose talebanerne for at gøre noget ved uretfærdighederne, skønt man ville erklære sig uenig i metoderne etc. Men de er og bliver gedigne røvhuller - og det er nok den største grund til, at de ikke er kommet længere i både Pakistan og Afghanistan. Hvis de ser ud til andet, så er det kun af taktiske grunde - men det bliver det kun mere farligt af: Slutresultatet er ikke et socialt paradis.

Modstandsbevægelser er for et samfund, som sygdomme er for kroppen: Hvor der er brist, kommer sygdommen ind. I Afghanistan drejer det sig om lov og orden, i Pakistan kan det blive et bondeoprør. Viet Minh i Vietnam fik sin næring fra bondeklassens vrede over sine uretfærdige kår under mandarinklassen. Viet Minhs rødder var mere nationalistiske end noget andet, og stifteren Ho Chi Minh havde også først forsøgt sig hos USA, men da USA ikke ville støde manchetterne på sine europæiske allierede, der jo dengang stadig havde imperier, faldt Ho i armene på kommunismens revolutionslære.

Tehrik-e-Talibans sociale profil kan selvfølgelig gå i sig selv, men det er værd at være bekymret over...ved ikke, om der rent faktisk er modstandsbevægelser derude, der har fusioneret islamisme og væbnet socialisme på andet end et teoretisk plan.