CIA CYA

De sidste par uger har bragt den ene udvikling i tortursagerne efter den anden: Først kom det frem, at optagelser af afhøringen af en fange, Abu Zubaydah, var blevet destrueret. Sandsynligvis ulovligt. Det fik en nu forhenværende CIA-agent, John Kiriakou, til at stå frem og indrømme, at der blev brugt vandbrætning (waterboarding) i disse afhøringer.

Senere: Fire top-demokrater blev briefet om denne og andre torturmetoder allerede tilbage i 2002, uden at sige et kvæk (Pelosis dementi her) - med undtagelse af et enkelt arkiveret protestbrev.

Dette er CYA in action, "Cover Your Ass". Almindelig procedure i sådanne sager for at undgå medskyldighed: Sørg for, at din protest er registreret i skrift et sted i systemet, før skandalen bliver opdaget. Det må gerne være i skjulte arkiver, så længe det kan hives frem under en senere undersøgelse. En anden form for CYA ser vi i disse dage fra CIA, ifølge FireDogLake. De torturmetoder, som CIA har anvendt, er bestilt ovenfra, og da tortur er en værre en på forbryderskalaen, sørger CIA for at Sorteper ender der, hvor den hører hjemme: I toppen af Bush/Cheney-administrationen.

CIA holder jo ikke af Bush/Cheney. Efterretningstjenesten fik smurt skylden for de manglende masseødelæggelsesvåben af på sig af en administration, der selv kastede alle forbehold overbords for at skaffe sig de løgne, som aggressionskrigen mod Irak blev solgt på. Da CIA af hensyn til virkeligheden ikke opfyldte alle Cheneys fantasier blev han knotten, og lavede sit eget lille CIA, Office Of Special Plans, for bl.a. at kunne referere til nikkedukken Douglas Feiths påstande om operationelt samarbejde mellem Irak og al-Qaeda. Det var også i tråd med den bureaukratiske krig mellem Forsvars- og Udenrigsministerierne, med vicepræsidenten på Rumsfelds side (eller omvendt, snarere) og CIA på Colin Powells.

Første store tilbagebetaling af denne gæld skete i form af det nys udgivne NIE, der gjorde krig mod Iran umulig at sælge. Anden store tilbagebetaling er der måske ved at blive lagt op til nu. Som sædvanlig får vi at se. Overton-vinduet mht. tortur er efterhånden flyttet så meget, at vandbrætning er tæt ved at være ikke blot lovligt, men også bredt accepteret. Derfor kan det vel være, at man vil acceptere Kiriakous udtalelser som rigeligt: Kun vandbrætning? Herregud, da. Og det var dermed hensigten med hans interview.

Jeg ser stadig frem til en udtalelse fra Lene Espersen vedr. operationelt samarbejde med torturstater.