Den overdrevne opmærksomhed, som Europa tildeler muslimsk terrorisme, er at sammenligne med den overdrevne opmærksomhed, som den arabiske verden tildeler Israel og Palæstina. I begge tilfælde er grunden elementets fremmedhed. Påstår jeg.
De europæiske nationers mange antiterrortiltag kan ikke forklares rationelt, eftersom Europa har oplevet rigeligt med terrorisme i nyere tid, uden at man greb til så drastiske midler, som man har gjort i dag. Spekulerede over det før, her en ny grund: At terrorismen er muslimsk, og forstås derfor - bevidst eller ubevidst - som en Femte Kolonne, end som forbrydelser.
Ligeså Israel/Palæstina. Der er ikke solide tal på hvor mange arabere, der er "forsvundet" under diktaturerne, men det er sikkert, at det er mange, mange flere, end der nogensinde er gået tabt til Israels besættelse af de palæstinensiske områder. De arabiske landes menneskerettighedsforbrydelser overstiger i både kvalitet og kvantitet Israels mange gange, uden at mediernes opmærksomhed følger med. Skønt de arabiske medier er under statsovervågning - hvis ikke direkte kontrol - så er der ikke noget per se, der hindrer dem i at skrive om andre arabiske landes forbrydelser - f.eks. Sudan. Men i stedet ofres opmærksomheden på fremmedelementer: Israel, besættelsesstyrkerne i Irak, gerne også Iran og Frankrigs indblanding.
Det er identitetslogik. Det følger så også, at man har det svært i identiteten, der hvor denne mekanik virker stærkest. Gammel diskussion.
torsdag den 13. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar