Mennesket som monomani

Et godt lille ord. Kan bruges i stedet for "fixeret idé" til at identificere gale mennesker. Tommelfingerreglen er, at når en person eller gruppe fokuserer udelukkende på en enkelt faktor som kilde til alverdens ulykker, så er deres syn forvrænget. Det er en grov regel, og mere grov og upræcis end at sige at Verden Er Kompliceret. Men ingen faktor får lov at stå alene. Så det sind, der kun ser en afgørende faktor i alle sammenhænge er pr. definition forskruet.

Ordnet i rækkefølgen: Gruppe - Monomani, her nogle eksempler:

Nazister - jøder
Cheney - Iran
Russiske nationalister - NATO / USA
Skandinaviske liberale - velfærdsstaten
Ultra-feminister - mænd / maskulinitet

Etc., til verdens ende. Men her en lige så grov regel, til supplement:

Man er ikke et bedre menneske, fordi man er hvid.
Man er ikke et dårligere menneske, fordi man er hvid.
Man er ikke et bedre menneske, fordi man er brun.
Man er ikke et dårligere menneske, fordi man er brun.
Man er ikke et bedre menneske, fordi man er sort.
Man er ikke et dårligere menneske, fordi man er sort.

Med andre ord; så kan røvhuller fås i alle farver. Mattel laver dem alle. Hvad der driver disse på tværs af sociale og kulturelle skel er forskelligt, det vigtigste er at kunne genkende hvem der er de gode, og hvem der er røvhuller. Muslimhaderne går mig på, men det gør vestlige selvpinere også: Idet der ikke er moralsk forskel på hudfarver, må man som hvid tænke på hvad hvide mennesker har bedrevet gennem tiderne, og indse, at brune mennesker er i stand til præcis de samme forfærdeligheder, og har været i stand til præcis de samme forfærdeligheder. Man må heller ikke glemme, at hvide mennesker stadig er i stand til fortidens fortrædeligheder. Vi er alle mennesker, og derfor temmelig éns.

Det vigtigste er at kunne genkende bæsterne. Og der er man dårligt stillet på tværs af grænser og kulturer, fordi man ikke forstår signalerne særligt godt. Ville man have genkendt Hitler dengang, selv om det ser temmeligt nemt ud i bakspejlet? Hvad med Stalin, eller Kong Leopold II? Ville man have kunnet det fra den anden side af jordkloden? Det ville ikke være så nemt.

Min monomani er mennesket. Det klæder sine drifter i ord og ceremoni, men kommer an på det samme i sidste ende: Magt, dominans, frihed, identitet. Alle akulturelle motiver, som man bør øve sig i at gennemskue. I udenrigspolitik mangler forståelsen alt for ofte, og de ødelæggende misforståelser følger i lind strøm deraf. Derfor er de vigtigste egenskaber i udenrigspolitik menneskeforståelse og situationsforståelse. Intet sted er som noget andet sted, og dog er mennesker de samme verden over. Ved at forstå det første, forstår man også det sidste. Og den forståelse kan afgøre alt.